Søndag døde den britiske forfatter Dame Jilly Cooper.
Nu hylder dronning Camilla sin afdøde veninde.
Det sker med ord som ‘vidunderligt vittig og medfølende’, skriver SkyNews.
Ifølge mediet har dronningen sendt sin veninde følgende ønske:
»Må hendes efterliv blive fyldt med utroligt smukke mænd og hengivne hunde.«
Dame Jilly Cooper har nemlig i mange år skrevet bøger om glamourøse, økonomisk og uafhængige kvindelige hovedpersoner og deres kærlighedsliv.
Allerede i 1968 begyndte hun at skrive historier til dameblade og fik året efter sit gennembrud da The Sunday Times udgav en artikel om at være en »uhuslig« hjemmegående husmor.
I mere end 50 år var Dame Jilly Cooper ophavskvinde til en lang række såkaldte ‘bonkbusters’ - kommercielle kærlighedsromaner fra 1970erne og 1980erne.

Flere af hendes romaner er senere blevet til miniserier med navne som ‘Rivals’, ‘Polo’ og ‘Riders’.
I løbet af sin lange karriere har forfatteren solgt mere end 11 millioner eksemplarer af sine bøger.
Det var et fald, der søndag kostede Dame Jilly Cooper livet.
Forfatteren blev 88 år.
