Det var med dronning Mary i centrum af det hele, da kongeparret for nyligt vendte tilbage til Australien i seks dage.

Rejsen markerede Marys første tur hjem, efter hun blev kronet til dronning.  

Kong Frederik X og dronning Mary der så solnedgangen over Uluru, Australien, lørdag den 14. marts 2026.
Kong Frederik X og dronning Mary der så solnedgangen over Uluru, Australien, lørdag den 14. marts 2026. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Derfor var der også enorm medie-interesse fra især Australien, hvorfra hele 200 medier havde vist interesse i at dække rejsen. 

DR var også med på rejsen, og det har kastet programmet 'Kongeparret i Australien - en dronning vender hjem' af sig.

Programmet bliver vist første gang 20:45 lørdag på DR1, hvor det også kan ses på DR TV fra lørdag.

DR beskriver programmet således:

'Kong Frederik og dronning Mary er på deres første officielle besøg i Australien som kongepar. Kongeparret rejser fra nord mod syd gennem dronningens hjemland i et stort anlagt statsbesøg, som falder i en tid, hvor spørgsmål om klima og sikkerhed kræver nye og øgede samarbejder på tværs af kloden.'

Kong Frederik og dronning Mary mødte hinanden tilbage i 2000 i netop Australien under OL i Sydney.