Tv-stationer træder vande med deres ekspertpaneler allerede fra klokken tolv i morgen. Men kan du ikke klemme en seks timers dåbs-seance ind i kalenderen, så er her fire hovedpunkter fra dåben.

Kommer tidens hotteste par, baronessen og bolddrengen? Ifølge Billed-Bladet har Caroline Fleming takket ja til at komme, og hun var også med ved både Christian og Isabellas dåb, hvor hun havde sin daværende mand Rory Fleming ved sin side.

Mere tvivlsomt er det dog, at faderen til hendes nyfødte søn, Nicklas Bendtner, gør hende selskab.

Først og fremmest fordi parret ikke er gift. Det skal også blive spændende at se, om Marys skandaleveninde Amber Petty ( billedet) har taget den lange rejse til Danmark - hun var med ved Christians dåb i 2006, men ikke Isabellas dåb året efter.

En anden interessant gæst er den 97-årige skibsredder Mærsk Mc-Kinney Møller. Han er altid blandt de inviterede, men til Dronningens fødselsdag sidste år tvang helbredet ham til at melde afbud. Antallet er svært at spå om.