Der er 'ingen væsentlige ændringer' i forbindelse med norske kong Haralds helbred, og situationen er fortsat stabil.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse. 

Det norske kongehus oplyste for en uge siden, at den 89-årige konge var blevet indlagt efter en lægeundersøgelse.

I ugerne forinden blev kong Harald behandlet med kortison for blodsygdommen hæmolytisk anæmi. 

Behandlingen medførte en væskeansamling i kroppen, der krævede behandling på et hospital.

Søndag aften oplyste det norske kongehus så, at kong Haralds tilstand var blevet forværret i løbet af weekenden.

Mandag besøgte kronprins Haakon sin far på Rigshospitalet i Oslo, hvor han er indlagt.

Kronprins Haakon er lige nu fungerende regent, mens Harald er sygemeldt.