Nyheden om at prinsesse Marie ikke har fået lavet bryster har fyldt meget i mediebilledet det sidste døgn. Nu er historien også nået til udlandet.

Tirsdag aften udsendte Kongehuset en pressemeddelelse om, at prinsesse Marie ikke har fået lavet en brystoperation i Litauen, som ugebladet Her & Nu ellers hævdede.

Kongehuset udsendte tirsdag denne pressemeddelelse om berigtigelsen i HER&NU. Klik på 'Se stort billede' for at se teksten i STOR version. Vis mere

Derfor havde Kongehuset bedt ugebladet om at bringe en berigtigelse i dets nyeste nummer. En udmelding, som flere eksperter kaldte meget overraskende, eftersom Kongehuset aldrig tidligere har påtalt den type rygter.

Anna Thygesen, der er seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, mener, at der er tale om dårlig kommunikation fra Hoffets side:

»Man kunne mene, at kongehuset har skudt sig selv i foden. Hvis de ikke havde meldt noget ud, ville ingen have tænkt nærmere over den sag, men nu har det givet alle medier en anledning til at tage sagen op – endda flere gange. Hvis målet var at beskytte Kongehusets medlemmer, er det ikke lykkedes særlig godt,« fortæller hun til BT.

Og nu er den opsigtsvækkende sag også nået de udenlandske medier.

Engelske Daily Mail skriver: 'Jeg har IKKE fået lavet et 'boob job', siger Danmarks prinsesse Marie', mens den svenske Kvällsposten skriver: 'Slagsmål efter historien om prinsessens bryster'.

Nyheden om at prinsesse Marie ikke har fået lavet bryster, er også nået til Sverige. Vis mere

Ifølge Her & Nus artikel, der blev bragt i slutningen af september, skulle den 39-årige prinsesse Marie have fået foretaget operationen i Litauen i juni 2014. En påstand, der altså ifølge Kongehuset er det pure opspind.

Erling Tind, der er chefredaktør på Her & Nu, peger på, at det er en principiel beslutning, at ugebladet vælger at rette sig efter Kongehusets ønske:

»Da vi bliver kontaktet af kongehuset, tager vi igen kontakt til vores kilder, og de fastholder historien. Og vi vil jo til enhver tid beskytte vores kilder, derfor kan vi ikke uden at afsløre, hvem de er, føre bevis for, at vores påstand er rigtig. Derfor er det også en principiel beslutning, der gør, at vi hellere vil trække historien tilbage end at afsløre vores kilder. Folk skal vide, at når de fortæller noget til os, så fortæller vi ikke videre, hvem de er,« fortæller han til BT.