Det britiske kongehus er i sorg.

Thomas Kingston, der er gift med Lady Gabriella Windsor, døde pludseligt søndag aften på en adresse i byen Gloucestershire. Kingston blev 45 år.

Det skriver flere engelske medier - heriblandt Daily Mail.

»Tom var en enestående mand, der var et lys for alle, der kendte ham. Hans død er kommet som et stort chok for hele familien, og vi beder jer respektere vores privatliv, mens vi sørger over hans bortgang,« skriver familien tirsdag aften, hvor nyheden om Thomas Kingstons dødsfald blev offentliggjort.

Lady Gabriella Windsor er nummer 56 i rækken til den engelske trone. Alligevel gik der ikke lang tid før, at nyheden nåede nummer et. 

En talsperson for Kong Charles skriver:

»Kongeparret sender deres mest dybfølte tanker og bønner til Gabriella og til hele Kingston-familien.«

Ifølge de engelske medier er der intet mistænkeligt ved dødsfaldet.

Lady Gabriella Windsor er Kong Charles' grankusine.

Tidligere tirsdag måtte Prins William aflyse en kongelig mindehøjtidelighed af personlige årsager, men ifølge mediet handlede det ikke om Thomas Kingstons død.

Hør seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder.