Datter af prins Andrew og hertuginde Sarah Ferguson, den 27-årige prinsesse Eugenie, skal giftes til efteråret.

Der er gang i amorinerne i det britiske kongehus. Det er nemlig ikke kun prins Harry, der har været nede på knæ og fri til sin udkårende. Også Harrys kusine, prinsesse Eugenie, har fået en ring. Hun har givet sit 'ja' til kæresten gennem syv år, Jack Brooksband.

Det oplyser Buckingham Palace i en pressemeddelelse.

Brylluppet skal stå til efteråret i George's Chapel, hvor også prins Harry og Meghan Markle skal vies 19. maj.

Både prins Andrew og Sarah Ferguson har kommenteret forlovelsen på Twitter.

'Vi er lykkelige over dagens nyhed om, at Eugenie og Jack er blevet forlovede. Jack er en absolut fremragende ung mand, og Eugenie og han har kendt hinanden gennem flere år, og jeg er virkelig glad på deres vegne,' skriver prins Andrew på Twitter.