Kronprinsen er i fuld sving med sin løjtnantsuddannelse i Gardehusarregimentet.

Men mandag kunne den 19-årige kadet og kommende konge af Danmark pludselig ses hverken til fods eller til hest, men i stedet i luften i et F-16-kampfly – og det er der en skjult bagtanke med.

Flyvningen var en af de sidste daglige træningsflyvninger for kampflyet F-16. Senere i år erstattes F-16 af F-35.
Flyvningen var en af de sidste daglige træningsflyvninger for kampflyet F-16. Senere i år erstattes F-16 af F-35. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Der er jo lidt langt fra hans militære beskæftigelse til de her fly,« slår kongehushistoriker Sebastian Olden-Jørgensen fast.

Men der er alligevel god grund til, at kronprins Christian dukkede op i flyveuniform på Flyvestation Skrydstrup og tog med på træningsflyvning med et af de F-16-fly, der snart skal skiftes ud med F-35-fly.

Og ikke mindst er der god grund til, at Kongehuset har delt en lang række actionprægede billeder og videoer fra Kronprinsens flyvetur.

»Det er jo fordi, Danmarks styrkede forsvarsengagement i høj grad handler om flyvevåbnet. Det er et politisk konsensusprojekt, der tilmed har en rigsfællesskabsdimension, så det er noget, Kongehuset gerne vil knytte sig til og placere sig i gennem ham,« forklarer kongehuseksperten.

Kronprins Christian tager danskerne med på Rex-tur i en højest usædvanlig video, der peger på nye tider i Kongehuset, vurderer en ekspert. Foto: Kongehuset
Kronprins Christian tager danskerne med på Rex-tur i en højest usædvanlig video, der peger på nye tider i Kongehuset, vurderer en ekspert. Foto: Kongehuset

Men ikke bare er det Kongehuset, der gerne vil hædre de traditionsrige bånd med Forsvaret og føre 19-årige kronprins Christian frem i rampelyset.

For selvom Kronprinsen er ved at uddanne sig som løjtnant, så skal hans pludselige optræden i kampfly i høj grad bruges til at overvinde danskerne til oprustningen af det danske flyvevåben i lyset af truslen fra Rusland, lyder det.

»Det er jo for at skaffe moralsk oprustning, kunne man kalde det,« forklarer kongehushistoriker Sebastian Olden-Jørgensen.

»Det er jo også en smule skræmmende med kampfly. Nogle kunne jo også tænke, at det er da en frygtelig masse penge, man skal bruge på at skifte flyene ud, så der er brug for opbakning og fælles fodslag,« lyder det fra kongehuseksperten.

Kronprins Christian ses her flyve med om bord på et F-16-fly fra Skrydstrup Kaserne mandag.
Kronprins Christian ses her flyve med om bord på et F-16-fly fra Skrydstrup Kaserne mandag. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kronprins Christians træningsflyvning var en af de sidste ture med F-16-kampflyene, før de senere i år skal erstattes fuldt ud med F-35-fly.

Billederne af kronprins Christian i kampfly har da også affødt et væld af rosende kommentarer – ikke mindst kronprinsens egne billeder, der blandt andet kaldes 'årets selfie'. Læs mere om det HER.