Den næsten nyslåede 50-års fødselar kronprins Frederik har været ekstraordinært synlig ved en bred vifte af offentlige arrangementer sommeren over.

Siden sin fødselsdag har han været æresgæst ved et kæmpemæssigt fødselsdagsshow til ære for ham selv på DR, været på scenen til Smukfest i Skanderborg, deltaget ved et officielt arrangement i Nato og meget andet.

Det er en helt naturlig ting, at kronprinsparret fremover kun vil blive mere og mere synlige i medierne og ved officielle arrangementer, mener flere kongehuseksperter.

»Kronprins Frederik bliver kørt mere og mere i stilling til at overtage stadig flere opgaver for dronning Margrethe,« siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen og fortsætter:

Kronprins Frederik, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine, prins Vincent, prins Christian og kronprinsesse Mary ankommer til Klaksvig i forbindelse med deres officielle besøg på Færøerne. Besøget markerer, at kronprinsparret overdrages stadig flere forpligtigelser. Vis mere

»Det er en almindelig historisk praksis, som vi er vidne til netop nu,« siger han.

Sebastian Olden-Jørgensen, lektor i historie ved Københavns Universitet, er enig i, at vi fremover vil se stadig mere til kronprinsparret. Både ved officielle lejligheder, men også mere uofficielle.

»Den aktuelle tur til Færøerne er et godt eksempel på det. For det første er der et særligt stærkt signal i at komme på officielt besøg med ægtefælle, hvilket kronprinsparret jo virkelig formår, hvor Margrethe jo er alene, da prins Henrik desværre døde tidligere på året,« siger han og fortsætter:

»For det andet, så er en tur med Kongehusskibet måske også efterhånden ved at føles mere ubekvem for Margrethe. Det er en god prioritering, at kronprinsparret tager derop,« siger han.

Kronprins Frederik har også besøgt Invictus-holdet i Vejen Idrætscenter, hvor han blandt andet prøvede at skyde med bue. Deltagerne trænede til Invictus Games i Sydney, som er en sportskonkurrence for fysisk og psykisk skadede veteraner. Vis mere

Selvom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary efterhånden kommer til at overtage flere og flere officielle pligter, så afviser Lars Hovbakke Sørensen, at dronning Margrethe kommer til at abdicere. Han er overbevist om, at hun vil blive siddende som statsoverhoved til sin død.

»Der er ikke tradition for, at statsoverhovedet abdicerer på grund af alderdom eller sygdom,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

»Dronningen er en stor tilhænger af de faste traditioner. Vi skal helt tilbage til år 1146, før vi finder en dansk konge, der er abdiceret frivilligt og uden pres. Det var Erik Lam, der gik i kloster. Han døde i øvrigt samme år,« forklarer Lars Hovbakke.

Hvad hvis nu Dronningen bliver ramt af sygdom og ikke kan fortsætte med sine forpligtigelser?

Kronprins Frederik var i august til stede ved VM i sejlsport i Aarhus. Humøret var bedre end vejret. Vis mere

»Det er allerede sådan, at kronprins Frederik i princippet kan overtage en hvilken som helst opgave fra sin mor. Her vil kronprins Frederik bare tage over, selvom det rent formelt stadig vil være Dronningen, der er statsoverhoved. Men i praksis vil det være Kronprinsen. Der er dog opgaver, som det er bedst, at statsoverhovedet tager sig af.«

Hvad er det for eksempel?

»Det er for eksempel statsbesøg, eller når der udnævnes nye ministre. Det vil være blandt de sidste opgaver, som kronprins Frederik overtager, selvom han godt kan påtage sig det nu, hvis der er behov,« siger han.

Lars Hovbakke forklarer, at kronprinsparret her oplevet en ekstra stærk bølge af popularitet sommeren over af flere årsager. Kronprinsens fødselsdag har fyldt meget, parret har været meget synlige, men også prins Henriks død har skabt megen medfølelse med kongehuset.

Kronprinsen besøgte 12. juni den nye danske repræsentation ved Nato og mødte i den forbindelse Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Vis mere
Kronprinsen overrasker alle, da han pludselig dukker op på scenen til Smukfest i Skanderborg 9. august. Vis mere
Kronprins Frederik deltog naturligvis Royal Run i forbindelse med sin fødselsdag. Vis mere
Sommeren blev for alvor sparket i gang for kronprinsen den 26. maj, da han fyldte 50 år. En aften, som også vil blive husket for kronprinsesse Marys fremragende og rørende tale til sin mand. Vis mere

Nedenfor ses kronprinsparret på ferie på Gråsten Slot, som parret som regel besøger hvert år.