Det er ikke kun kronprins Frederik, der helt åbenlyst er vild med Mary. Hele verden ligger faktisk for hendes stiletbeklædte fødder. Og hendes ikoniske rolle er ikke blevet mindre af, at hun netop har leveret et sæt perfekte tvillinger!

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Netop hele cirkusset omkring førnævnte fødsel har banket det faktum fast med syvtommersøn.

For Mary har trukket pressen til fra hele verden. Fra Sverige til Kina. Fra Holland til Australien. Pressefolk, som i en uge har belejret Rigshospitalet i deres hunger for en lille bid af den danske eventyrprinsesse, og som fredag eftermiddag endelig blev belønnet, da Mary viste de nye royale babyer frem.

Tvillinger i medierne


- Hun er meget beundret i Kina for sin måde at være kvinde, mor og prinsesse på. For kineserne betyder det meget, at hun går meget op i sin familie og er så glad for børn.

Vi beundrer hende også for hendes baggrund, den australske pige som får prinsen. Som i et eventyr, siger den kinesiske tv-journalist Jing Hui til B.T.



Mary er nemlig indbegrebet af eventyret. Ligesom prinsesse Diana og Grace Kelly var det før hende.

- Hun udlever eventyrdrømmen. Mary er jo næsten naboens datter, som møder prinsen og bagefter lever lykkeligt til sine dages ende, siger journalist Sophie Vokes-Dudgeon, som skriver for det australske New Idea Magazine.

Her har australske Mary så stor en stjerne, at magasinets flere måneder gamle artikel 'Alt om vores tvillinger' ligger som mest læste artikel på hjemmesiden.



Også i England – hvor de ellers har rigeligt med royale selv – kan de ikke få nok af nok af den danske Kronprinsesse. Fredag stemte læserne af det meget royale Hello Magazine Mary ind på en tredieplads over 2010s mest hotte stjerner.

Mary og Kate_Motion


Selv vores nabolande bukker sig i støvet og er næsten lidt misundelige over vores Kronprinsesse.

- Medlemmer af den svenske kongefamilie – med undtagelse af Victoria – er alt for skræmte af pressen. Det er Mary ikke. Hun stiller sig altid op, kigger én i øjnene og taler interesseret med dem, hun møder. Det er især dét, svenskerne elsker hende for, siger Daniel Nyhlén, svensk kongehusekspert.

- Hun er i færd med at at blive en superstjerne på den internationale kongelige arena, supplerer Kjell Arne Totland fra norsk Se og Hør.

Kronprinsparret med de nyfødte tvillinger forlader rigshospital


KØB B.T. SØNDAG OG LÆS MEGET MERE OM MARYS STJERNESTATUS.