Otte gange har prins Henrik beklaget sig over sin manglende kongetitel. Og det er der måske en god grund til. Prinsgemalen har nemlig tidligere haft held til at få ændret loven efter at have brokket sig.

Hvorfor bliver prins Henrik ved med igen og igen at påpege, at han synes, det er uretfærdigt og udtryk for manglende ligestilling, når han ’blot’ er prins eller prinsgemal, men ikke har titlen kongegemal.

Otte gange – senest i et opsigtsvækkende interview med den franske avis Le Figaro i denne uge – har den 81-årige Prinsgemal sat fokus på problematikken.

Indtil videre uden held.

Så hvorfor bliver han ved? Det skyldes sandsynligvis, at Prinsgemalen ved en tidligere lejlighed har oplevet, at det kan betale sig at beklage sig offentligt.

Da prins Henrik blev interviewet omkring sin 50-års fødselsdag i 1984, gjorde han opmærksom på, at ’ethvert par, hvor begge parter arbejder, modtager to lønninger’.

Det beskriver han i sin erindringsbog ’Skæbne forpligter’ fra 1996, hvor han også uddyber baggrunden for sin frustration:

»Som halvtredsårig plagedes jeg af et behov for ikke mere at behøve at bede min hustru om penge til cigaretter. Ganske vist manglede jeg ikke noget, men jeg styrede ikke mit eget budget,« skriver han i bogen.

Heldigvis var Folketinget enig med Prinsen:

»Det velbegrundede i mit krav gjorde indtryk på den daværende statsminister, som skyndte sig at bringe sagen i orden med Folketingets spontane samtykke. (...) Dispositionen vakte i øvrigt ingen kritik hos befolkningen og endnu mindre i pressen, der i vidt omfang gjorde sig til talerør for den samme opfattelse,« forklarer han i bogen.

Her kalder han det derfor for ’en stor lettelse’, da han blev tildelt sin egen apanage.

I portrætbogen ’Enegænger’ fra 2009 har han uddybet, hvorfor ændringen var så vigtig for ham:

»Tolv år efter tronskiftet anerkendte og bogførte regeringen min eksistens ved at tillade mig apanage,« forklarede han bogens forfatter Stéphanie Surrugue.

Den franske journalist Slim Allagui, der har arbejdet i Danmark i en årrække og mødt prins Henrik flere gange mener, at netop dét faktum, at Prinsgemalen fik sin vilje gennemtrumfet i 1984, er grunden til, at han nu igen og igen beklager sig over sin titel.

»Dengang talte han også ud om det til pressen, fordi han ikke fik sin egen apanage. På den måde indså Folketinget, at han burde have sin egen apanage,« forklarer Allagui til BT.

»Når de (Folketinget, red.) ændrede reglerne for apanagen, så kunne de måske også ændre reglerne igen. Derfor bringer han det op, hver gang han har mulighed for det - også selvom han er meget lidt forhåbningsfuld omkring, at situationen kommer til at ændre sig,« tilføjer han.

»Han er meget lidt forhåbningsfuld omkring, at situationen kommer til at ændre sig, men alligevel prøver han – for når de ændrede reglerne for apanagen, så kunne de måske også ændre reglerne igen. Derfor bringer han det op, hver gang han har mulighed for det,« tilføjer Allagui.

Og det altså selvom hverken Folketinget eller danskerne lader til at være lydhøre – og at Prinsgemalens insisteren på at snakke om emnet ved en tidligere lejlighed har gjort dronning Margrethe tydeligt utilpas under et tv-interview med hollandske journalister i februar i år.

Prins Henrik modtager 7,84 millioner kroner i apanage i 2015.