Over halvdelen af den norske befolkning ønsker at prinsesse Märtha Louise skal have frataget sin titel.

Det skriver norske Dagbladet.

I en ny undersøgelse, foretaget af Norstat for NRK i sidste uge, tilkendegiver 51 procent af den norske befolkning, at prinsessen ikke længere burde repræsentere det norske kongehus.

Også i Dagbladets egen undersøgelse, som er foretaget af InFact, siger over halvdelen af nordmændene med hele 53,9 procent, at prinsessen også bør frasige sig titlen.

I den anden lejr mente kun 23 procent, at hun skulle beholde sin royale titel.

Undersøgelserne kommer efter, at der for tiden er debat i det norske kongehus, om hvorvidt de skal følge Danmarks eksempel og slanke kongehuset.

Den svenske kongehusekspert og chefredaktør på Svensk Damtidning, Johan T. Lindewall, mener, at det norske folks mistillid til prinsessen skyldes stridighederne omringe hendes forlovede, Durek Verrett, der er en kontroversiel skikkelse.

Durek Verrett er nemlig sharman og alternativ behandler, og har blandt andet påstået, at han kan kurerer døende mennesker fra deres sygdomme.

»Det er grundlæggende hans skyld, med hans forskellige handlinger, som Märtha Louise på en måde har stået bag, fordi hun ikke har sagt noget. Hun har været tavs,« siger Johan T. Lindewall.

Tidligere har Durek Verrett hævdet, at han har mødt så meget modstand i sit forhold til prinsesse Märtha Louise, fordi han er mørkhudet.