Debattør: Kong Harald har fået mundkurv på
Snart nærmer den norske nationaldag sig, men den eneste, der ikke kan brokke sig eller sige sin mening i landet, er ham, der skal beskytte ytringsfriheden – statsoverhovedet kong Harald, lyder det nu.

Snart nærmer den norske nationaldag sig, men den eneste, der ikke kan brokke sig eller sige sin mening i landet, er ham, der skal beskytte ytringsfriheden – statsoverhovedet kong Harald, lyder det nu.

I Norge nærmer nationaldagen 17. maj sig.
Her fejres den norske grundlov og ytringsfrihed, ikke mindst med en stor parade fordi det kongelige slot i Oslo.

Men kong Harald, der som statsoverhoved er symbol på og beskytter af rettighederne, har ikke selv lov til at ytre sig frit.
Det kalder debattør og journalist Eva Stenbro for »et af de mest fascinerende paradokser i vores samfund« i en klumme i B.T.s norske søstermedie Nettavisen.
For det norske kongehus skal være apolitisk, ligesom det også gælder i det konstitutionelle monarki herhjemme i Danmark.
»Kongen skal hæve sig over partipolitikken. Han skal være hele folkets konge og en figur, som alle kan samle sig om. Hvis han benyttede ytringsfriheden til at tage stilling i kontroversielle spørgsmål om skat, indvandring eller miljø, ville han splitte befolkningen,« minder Eva Stenbro om.

For ligesom hjemme i Danmark må de kongelige ikke stemme ved valg eller skrive debatindlæg, samtidig med, at det er Kongens opgave at underskrive lovene, men aldrig stille spørgsmål ved dem.
»Det er den ultimative underkastelse: At ofre sin egen stemme for demokratiet,« lyder det fra Eva Stenbro, der også pointerer, at »det må kræve en enorm selvdisciplin« og et »stærkt moralsk kompas«.
For debattøren minder også om, at kong Harald – trods sin »mundkurv« – selvfølgelig stadig har meninger, også om politik.
»Bag de formelle pligter findes en person med egne meninger og overbevisninger. Tænk dig at følge med i nyhederne, se beslutninger blive taget, som du er dybt uenig i, men vide, at du aldrig kan sige et ord om det offentligt,« lyder det i Eva Stenbros klumme.

Hun fastslår dog alligevel, at kong Haralds mundkurv er en god ting – for demokratiet.
For selvom statsministrene skifter, så forbliver kongen og støtter stiltiende op om den demokratiske proces.
»Kongen står som demokratiets mest paradoksale skikkelse. Hans politiske tavshed er en af de største grundsten i demokratiet. Ved at give afkald på sin ytringsfrihed, sikrer han vores,« lyder det til slut.
Kong Haralds papbarnebarn, Marius Borg Høiby, har dog faktisk for nylig skrevet et debatindlæg i håbet om at kunne afsone sin varetægtsfængsling med fodlænke på den kongelige residens Skaugum – men det ønske er nu endegyldigt blevet afvist. Læs mere om det HER.