Det kom nok som en overraskelse for mange, da den kendte grev Michael Ahlefeldt-Laurvig fra det ligeså kendte Egeskov Slot på Fyn for knap tre år siden annoncerede, at han var blevet forelsket i dronning Margrethes niece, prinsesse Alexandra.

Efter et par år som kærester blev de i 2019 gift ved et hemmeligt bryllup. Nu fortæller parret så, hvordan det går med kærligheden.

Og det går tilsyneladende forrygende, lyder det fra parret i et interview med Billed-Bladet.

»... Det er fantastisk at have fundet kærligheden. Det er fantastisk i en moden alder at kunne være 19-20 år igen og mærke denne forelskelse. Og mærke, at den får lov at blive ved, fordi vi jo har fordelen af at være blevet voksne. Det er blevet mere enkelt, jo ældre man bliver. For man har nogle erfaringer på bagen, som man kan bruge på den gode måde«, siger grev Michael Ahlefledt-Laurvig til ugebladet.

Grve Michael Ahlefeldt ses her sammen med prinsesse Alexandra af Berleburg(tv) og sin svigerinder prinsesse Nathalie af Berleburg (th). 
Grve Michael Ahlefeldt ses her sammen med prinsesse Alexandra af Berleburg(tv) og sin svigerinder prinsesse Nathalie af Berleburg (th).  Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Både greven og hans udkårne, prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein, der er prinsesse Benediktes ældste datter, har været gift før.

Den nu 49-årige prinsesse var i 20 år gift med grev Jefferson-Friedrich, med hvem hun også har to børn, mens 55-årige grev Michael Ahlefeldt-Laurvig har to ægteskaber bag sig.

Der gik dog ikke lang tid, fra greven og prinsessen blev skilt, til de fandt kærligheden på ny i hinanden.

Faktisk skete det kun et par måneder efter, at prinsesse Alexandra havde annonceret sin skilsmisse med sin eksmand.

Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig ses her med sin ekskone, Caroline Søeborg
Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig ses her med sin ekskone, Caroline Søeborg Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

Kærligheden kom heller ikke helt tilfældigt forbi. Prinsesse Alexandra og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig kom i forvejen i de samme kredse og havde kendt hinanden gennem mange år.

Og da greven fra Egeskov Slot hørte, at prinsessen var blevet skilt, inviterede han hende og hendes børn op til musikfestivalen Heartland på slottet.

Prinsessen kom og endte med at blive forelsket i meget mere end musikken.

I maj 2019 blev parret gift i Skt. Jørgens Kirke i Svendborg, og siden er prinsesse Alexandra også flyttet ind på slottet.

Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg med sin mand,  greve Jefferson-Friedrich von Pfeil, mens deres børn endnu var små. 
Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg med sin mand,  greve Jefferson-Friedrich von Pfeil, mens deres børn endnu var små.  Foto: Henning Bagger
Vis mere

Her har hun fundet sig godt tilrette, beretter hun til Billed-Bladet.

Prinsessen har blandt andet lavet sin egen blomsterhave, og hun føler, at hun er faldet godt til på Fyn.

Faktisk havde prinsessen, der er vokset op på slottet i Berleburg i Tyskland, overvejet at flytte til Danmark, allerede inden hun blev forelsket i greven.

Foruden at indrette slottet og planlægge den nye have, bruger prinsesse Alexandra desuden en del af sin tid på at tage en kandidatuddannelse i global udvikling fra Edinburgh University, fortæller hun.