Han var med, når det danske kongehus samledes til de store øjeblikke.

Til mindeceremonien for prins Henrik. Til dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum. Og til private kongelige markeringer.

Men nu er prins Wilhelm af Schaumburg-Lippe død. Han blev 86 år.

Det oplyser hans niece, Eleonore af Schaumburg-Lippe, i et opslag på Facebook, skriver Billed-Bladet.

Prins Wilhelm var fætter til grev Ingolf af Rosenborg og var gennem årene med til flere store begivenheder i det danske kongehus.

Men hans eget liv begyndte langt fra fredeligt.

Han blev født i 1939 på jagtslottet Klein Glienicke ved Potsdam vest for Berlin, og som barn blev han ramt af Anden Verdenskrigs rædsler.

Familien var konstant på flugt for at redde livet, og i januar 1945 flygtede de mod vest, kort før de russiske tropper nåede ind i Tyskland.

Senere fik prins Wilhelm et langt liv i Danmark.

I december 1970 giftede han sig med prinsesse Ilona af Schaumburg-Lippe.

Kort efter flyttede parret til København, hvor prins Wilhelm begyndte at arbejde i Landmandsbanken.

Parret fik sønnen Christian og datteren prinsesse Désirée.

Prins Wilhelm mistede sin hustru 30. december 2023. Hun blev 83 år.