Kong Frederik blev mandag formiddag fejret af et menneskehav, der var mødt op på Amalienborg Slotsplads for at markere Kongens 57 års fødselsdag.
Og der er da også en hel del at fejre for Kongen, der på særlig ét punkt har gjort min og andres frygt til skamme. Netop derfor bør kong Frederik stoppe med at være så bange og komme mere på banen.
I de seneste år, også længe inden nogen af os vidste, at dronning Margrethe ville bebude sin afsked i nytårstalen 2023, var der ofte en særlig bekymring, når snakken faldt på daværende kronprins Frederik.
Hvordan skal det dog gå, når han bliver konge og skal holde taler - være dén, der er den.
Vi har alle set, at kronprins Frederik ikke befandt sig godt, når han skulle udtale sig til pressen eller holde taler.
Men, siden tronskiftet må jeg konstatere, at kong Frederik har klaret det godt.
Har han kludret i det? Ja da. Men kong Frederik er ikke er sin mor, og vi accepterer, at der indimellem sker svipsere.
Grundlæggende kan vi dog konstatere, at opgaven er bestået, og vi har også set, at Kongen roses for sine taler - som da han under det franske statsbesøg holdt en tale på fransk.
Men nu hvor Kongen er faldet til i den nye rolle, noget der retfærdigvis måtte kræve noget tid, hvorfor hører vi så ikke mere fra ham?
Kongehuset er ekstremt populært i befolkningen, og Kongeparret kan ikke gøre meget forkert, men alligevel har vi nu i snart halvandet år ikke fået mange ord fra Kongen til offentligheden.
Vi så et kort interview til TV 2 på Kongeskibet sidste sommer, og vi har set et par ganske små såkaldte ‘doorsteps’ i forbindelse med statsbesøg, ligesom Kongen har givet få, ultrakorte kommentarer ved forskellige lejligheder.
Men det er altså ikke nok.
Vi har haft et historisk tronskifte efter en abdikation fra dronning Margrethe. Vi har ganske vist fået Kongens bog ‘Kongeord’, men vi vil og skal da gerne høre mere fra vores konge.
Lad mig i den sammenhæng citere min kollega, kongehuskommentator på Berlingske, Jakob Steen Olsen, der i torsdagens Q&Co udtalte:
»Hvad er det, I er så bange for?«
Kong Frederik kan jo godt.
Jeg er med på, at han traditionelt set ikke har været vild med at optræde i medierne, og jeg er også med på, at han med den nuværende popularitet givet vis ikke behøver gøre det.
Men er vi virkelig tjent med en så vigtig institution som Kongehuset, der kun leverer styret indhold på Instagram, og minimal kommunikation fra vores monark?
Det synes jeg ikke, og det vil klæde Kongehuset og Kongen at gøre sig bare lidt mere tilgængelig for offentligheden, kritiske spørgsmål og offentlig samtale.
Ikke fordi, det er synd for os journalister, men fordi det tjener offentligheden og faktisk også Kongehuset selv, som jo udover at være en familie også er en offentlig og magtfuld institution.
Meget tyder dog på, at det ikke sker.
Kongehusets pressechef Nina Munch-Perrin har senest i weekendens afsnit af Presselogen bebudet, at kommunikationen fremadrettet vil blive anderledes, end vi har set under dronning Margrethe.
»Vi har et nyt kongepar, der ret klart ønsker at kommunikere på en måske anden måde, end man tidligere har gjort. For det kongepar, vi har nu, der er tilstedeværelse, nærhed og dialog med den enkelte borger - derude hvor danskerne er, i det danskerne interesserer sig for - meget, meget vigtigt. Det er der, de ønsker at have den største kommunikationsindsats.«
Hun siger i samme ombæring, at det sagtens kan sameksistere med den etablerede presse.
Problemet er bare, at det gør det altså ikke i særlig høj grad lige nu, og det er ingen tjent med i det lange løb.