Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Både kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn er mødt op for at heppe på de danske Tour de France-ryttere under fredagens etape i København.

Og spørger man B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel, så er det ikke underligt, at den royale familie har valgt at troppe op til sådan et folkeligt event.

»Tour de France kommer på et perfekt tidspunkt. Det kommer nemlig i kølvandet på alt det her med Herlufsholm, der virkelig har sat kronprinsparret i et andet lys, end de er vant til,« siger han.

Jacob Heinel mener, at det kommunikativt er smart for dem at dukke op på tilskuerrækkerne.

Her kan man se kronprinsparrets børn – og kigger man godt efter, så kan man se Kronprinsessen ude i venstre side.
Her kan man se kronprinsparrets børn – og kigger man godt efter, så kan man se Kronprinsessen ude i venstre side. Foto: Julie Øjerson Frederiksen
Vis mere

»Det leder jo opmærksomheden hen på noget andet.«

Samtidig har der aldrig været nogen tvivl om, at kronprinsparret og deres børn er en meget sportslig familie. Danmarks første royale sportsfamilie, kalder Jacob Heinel det.

»Det er det, Kronprinsen går allermest op i – Dronningen er stor på kunst og kultur – og kronprins Frederik er gået en anden vej,« siger han og fortsætter:

»Det er hans claim to fame

Kronprins Frederik hepper på de danske ryttere.
Kronprins Frederik hepper på de danske ryttere. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Familien havde stillet sig på det stykke, hvor rytterne passerer Amalienborg på den 13 kilometer lange rute gennem hovedstaden.

Her stod Kronprinsen med en meget synlig gul regnjakke og dokumenterede den store oplevelse med sin mobiltelefon, samtidig med at han og resten af familien heppede på rytterne, når de kørte forbi Amalienborg.

Fredag skal Kronprinsen også overvære overrækken af den gule trøje til vinderen af første etape.

Han deltog også ved holdpræsentationen i Tivoli i onsdags og var med til gallamiddag på Københavns Rådhus torsdag.

Andre læser også