Kronprinsesse Mary træder ud af den store sorte Mercedes. Med sylespidse stiletter nærmest valser hun over mod den røde løber, der i dagens anledning er grøn, og hilser pænt på Milanos borgmester, Guisippe Sala, og det italienske stilikon Rossana Orlandi.
Mens hun går, kigger hun op. Stopper. Og ser direkte ind i kameraernes store linser. Det rette billede kan give hende omtale i magasiner og blade og på de sociale medier i hele verden.
Et skud. Millioner af klik.
Det ville dronning Margrethe aldrig have gjort. Hun stiller kun op og smiler ind i kameraet, når det er absolut nødvendigt, og tænker meget sjældent pressen ind i sit arbejde. Billeder og røde løbere er ikke det, dronning Margrethe er optaget af, når hun er ude at repræsentere Kongehuset og Danmark i udlandet.
Da jeg for nylig rejste med dronning Margrethe på Færøerne, sagde hun tørt under en billedseance i en lille landsby:
»Så er jeg da vist heller ikke mere morsom at se på.«
Dronningen repræsenterer det gamle kongehus og fortidens Danmark, hvor medlemmer af Kongehuset ikke skulle gebærde sig som Hollywood-stjerner.
Men sådan spiller klaveret ikke i 2021. Kronprinsesse Mary er i årevis blevet udråbt som en af de bedst klædte kongelige i hele verden. Hun har været på forsiden af Vogue og alverdens andre glittede magasiner, og hun har en fast følgerskare af fans, der botaniserer i alt, hvad hun har på.
Kronprinsesse Mary har bygget et brand op, der mest af alt minder om en amerikansk Hollywood-stjerne som Angelina Jolie eller Leonardo DiCaprio, der kaster sig over filantropiske projekter som klima, bæredygtighed, kvinders rettigheder, LGBT-rettigheder og andre mere bløde sociale dagsordener, der er oppe i tiden.
Der er fordele og ulemper ved både det gamle kongehus, som dronning Margrethe repræsenterer, og det nye kongehus, som Kronprinsparret står for.
Det gamle kongehus var mere ufarligt. Dronningens projekter med håndarbejde, kunst og ballet forarger ingen, og på den anden side trækker det måske ikke mange overskrifter. VI har set, at Dronningen kan lave kostumer og scenografier, og det er efterhånden de færreste, der for alvor falder i svime over dronning Margrethes broderier. Der er næppe mange unge, der valfarter til udstillingen på Koldinghus for at se Hendes Majestæts værker.
Derimod er der langt flere, der følger med i kronprinsesse Marys liv. De spejler sig i hendes filantropiske projekter, og da hun for nyllig tog LGBT-sagen til sig, rakte hun også hånden ud til de unge mere kongehus-kritiske røster på venstrefløjen. Samtidig har hun kastet sig ind i klimakampen som en anden voksen udgave af Greta Thunberg.
»Jeg mener, at vi skal være stolte af vores børn og de krav, de sætter til os som voksne. Det her er et alvorligt problem, og vi skal gøre noget ved det,« sagde Kronprinsessen forleden i Milano.
Det er klogt, fordi det er nu engang der, fremtidens danskere befinder sig. Dog er der fare for, at Kronprinsessen taber de mere højreorienterede danskere, der synes, hun går for langt. Men kronprinsesse Mary har bare længere snor på højrefløjen, fordi disse vælgere i stor stil i forvejen elsker Kongehuset.
Faren ved Kronprinsessens projekt er, at hun altid vil blive kritiseret for hykleri og dobbeltmoral – for det er svært at være bæredygtig klimakriger, når man repræsenterer en organisation, der bestemt ikke er kendt for at være bæredygtig. Kronprinsessen skal huske, at der skal være handling bag de fllantropiske ord. Vi vil gerne høre mere om, hvordan Kongehuset skal blive en mere bæredygtig organisation. Skal Kongeskibet skrottes? Vil man tage toget frem for flyet? Og skal Kronprinsessen genbruge mere tøj i fremtiden?
Indtil videre har vi ikke fået konkrete bud på, hvad Kronprinsessen selv vil gøre.
Disse spørgsmål har aldrig ramt dronning Margrethe, fordi hun holdt sig langt fra disse emner. Men når Kronprinsessen kravler så højt op i det værdipolitiske træ i sine Louboutin-stiletter, er der meget langt, hvis hun falder ned.
