Øverst kan du se tv-live fra brylluppet - Her kan du følge livebloggen

Du behøver faktisk ikke så meget andet end din mobil og et besøg på bt.dk for at få hele oplevelsen af lørdagens royale bryllup i England.

BT har journalister på plads i Windsor, lige vest for London, for at bringe dig så tæt på begivenheden som overhovedet muligt. Vi sørger også samtidig for, at du med mobilen i hånden via direkte tv-billeder fra St George’s Chapel i Windsor Castle på bt.dk kan se øjeblikket, hvor prins Harry og den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle siger ja til hinanden.

Et kig ind i St. George's Chapel, hvor vielsen finder sted kl. 13 dansk tid lørdag.
Et kig ind i St. George's Chapel, hvor vielsen finder sted kl. 13 dansk tid lørdag. Foto: POOL
Vis mere

Selve vielsen finder sted kl. 13, men man kan stige ombord på vores direkte transmission fra kirken fra kl. 12. Vi er dog på med vores liveblog allerede fra kl. 9, hvor vi giver dig masser af friske billeder samt alle historierne og detaljerne om det forestående bryllup.

LÆS BTS REPORTAGE FRA WINDSOR HER

BT’s journalister Silla Bakalus og Trine Steengaard har været i London siden tidligt torsdag for at dække brylluppet, så de er klædt på til at give BT’s læsere gode historier både før, under og efter den store begivenhed.

Programmet for den store bryllupsdag lørdag ser således ud:

  • Kl. 9.00: BT's liveblog starter
  • Kl. 10.00: De første 'menige' gæster, der er inviteret til at overvære brylluppet, ankommer til Windsor Castle
  • Kl. 12.20: Medlemmer af den royale familie ankommer
  • Kl. 12.45: Prins Harry ankommer sammen med sin bror, prins William
  • Kl. 12.55: Traditionen tro ankommer Dronning Elizabeth som det sidste medlem af den royale familie
  • Kl. 12.59: Meghan Markle ankommer
  • Kl. 13.00: Selve vielsen finder sted i St George’s Chapel - BT sender live
  • Kl. 14.05-14.30: Karettur gennem Windsors gader
  • Kl. 15.00: TV-transmissionerne lukker, men festlighederne i London fortsætter

Derefter vil festlighederne foregå under meget private former, men til gengæld vil de mange historier fra medierne og reaktioner fra befolkningen tage over. På bt.dk kan du læse alle de vigtigste artikler, der følger i kølvandet, mens vores hold i Windsor vil bringe dig helt tæt på briternes egen oplevelse af brylluppet.

En royal fan gør sig klar til brylluppet.
En royal fan gør sig klar til brylluppet. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

BT's Trine Steengaard og Silla Bakalus er på plads i London for at følge brylluppet.
BT's Trine Steengaard og Silla Bakalus er på plads i London for at følge brylluppet.
Vis mere

I videoen herunder kan du høre Meghan fortælle om frieriet og 19 andre ting, du skal vide om det royale bryllup