En politimotorcykel, der var en del af Sophie, hertuginde af Edinburghs kortege, ramte og dræbte en 81-årig kvinde.

Episoden skete onsdag d. 10. maj. Tirsdag bekræftede hendes familie, at britiske Helen Holland blev ramt og senere afgik ved døden, oplyser BBC.

Og nu reagerer hertuginde Sophie efter det tragiske dødsfald.

»Hertuginden er i dyb sorg efter dødsfaldet,« siger en talsmand for Buckingham Palace ifølge PA Media.

Det er anden gang, at den royale familie har meldt ud efter påkørslen.

En besked blev tidligere sendt ud fra Buckingham Palace kort efter ulykken, da kvinden blev indlagt på hospitalet.

»Varme tanker og bønner går til den tilskadekomne kvinde og hendes familie.«

Hændelsen fandt sted ved en korsvej i det vestlige London i forbindelse med en eskorte muligvis hertuginden, der er gift med Edward, kongens bror.

Det britiske svar på Politiklagemyndigheden, IOPC, efterforsker hændelsen.

IOPC har tidligere sagt, at man kigger overvågningsoptagelser igennem fra nærliggende ejendomme og fra politikameraer.

Betjente, der var til stede på lokationen, hvor ulykken skete, bliver samtidig afhørt som vidner.

Den 81-årige britiske kvinde efterlader sig ti børnebørn.