Mandag fylder kong Frederik 57 år, og en fødselsdag er som bekendt en god anledning til at gøre status.
Ifølge Jannek Sommer, der er lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i royal branding, er Kongen lykkedes med mange ting, siden han overtog tronen i 2024. Men én ting bør kong Frederik overveje at ændre.
Med lad os starte med roserne.
Her påpeger eksperten særligt tre ting, kong Frederik har gjort rigtig godt i sit godt halvandet år på tronen.
»Det er lykkedes ham at videreføre den vigtige fortælling, som Kongehuset er. 'Kongeord' har fungeret som et brandløfte, og det har styrket Kongehusets unikke fortælling,« siger Jannek K. Sommer med henvisning til bogen ‘Kongeord’, som kong Frederik udgav kort efter tronskiftet.
En anden succes, som lektoren bemærker, handler om Grønland. Kong Frederik var tidligere på måneden besøg i landet, som har været omgivet af meget polemik, siden den Amerikanske præsident Donald Trump i december bebudede, at han ønskede at overtage landet, der er en del af det danske Rigsfællesskab.
»Her viste han sig strategisk, som den samlende person og institution, som kunne minde Grønland og danskerne om, at vi er forbundet. Det har han gjort godt,« siger Jannek K. Sommer.
Sidst men ikke mindst fremhæver brandingeksperten, hvordan kong Frederik har fået skabt endnu større fokus på ikke bare sig selv - men hele kongefamilien.

»Han har fået placeret sin familie som det nye brand. Margrethe var en form for monobrand, og nu er kong Frederik meget opsat på, at det ikke bare skal være ham som monark, men familien. Det er en vanskelig opgave - men det lykkes godt indtil nu,« siger Jannek K. Sommer.
Han forklarer, at selvom det kan se simpelt ud, så har Kongehuset faktisk en lidt vanskelig opgave, fordi man skal promovere tre brands samtidig: Kongen, Kongehuset og kongefamilien.
Det er dog også i forlængelse af netop familiebrandet, at vi finder det område, som kong Frederik ifølge eksperten bør overveje at ændre på.
»Kongefamiliens brand er styrket, men Kongens brand har fået væsentlig mindre fokus. Måske er det sådan, han gerne vil have det, men det ville være en misforståelse af, hvordan Kongen, Kongehuset og kongefamilien hænger sammen som brand.«

»Hvis man negligerer den del, risikerer man, at de andre elementer svækkes. Hvis monarkens fortælling bliver utydelig, risikerer resten af korthuset at falde,« lyder det fra Jannek K. Sommer.
Han mener, at 'Kongeord' var et virkelig godt eksempel på noget større, samlet fra kong Frederik, men siden har der ikke været mange ord fra kong Frederik, og det er en fejl, hvis man spørger brandingeksperten.
»Hvis Kongen ikke kan levere det samme i et interview, så må han sørge for, at det kommer ud på en anden måde, for stilhed er ikke et alternativ de kan være tilfredse med. Det er et vakuum, som man vil lægge mærke til.« siger han.
Jannek K. Sommer påpeger, at Kongehuset er dygtige til at formidle, hvad Kongen laver i dagligdagen med både video og billeder, men der skal mere til.
Kong Frederik har tidligere ikke været glad for at stille op i pressen til større interviews. Men ifølge brandingeksperten kan man også sagtens tage andre midler i brug.
For nylig udsendte Kongehuset en lang og velproduceret video af kronprins Christian på den såkaldte Rex-tur, der afslutter værnepligten.
Og hvis Kongen ikke vil stille op til interviews, burde man overveje at lave lignende medieproduktioner, hvor vi kommer tættere på Danmarks konge, mener Jannek K. Sommer.
»Det tydeligt eksempel på, at Kongehuset i den grad tænker strategisk over, hvad og hvordan de kommunikerer.«
»Det er klogt fra et brandperspektiv at de er begyndt at producere den slags materiale selv, og man bør tænke Kongen mere ind i de planer,« siger Jannek K. Sommer.
