Lyt til artiklen

I årevis har en strid om et bizart nazitestamente kastet en skygge over dronning Margrethes søster og nevø, prinsesse Benedikte og prins Gustav, og deres familie i tyske Berleburg.

Nu er striden slut, og prinsen kan efter 19 år endelig blive gift med sin udkårne. Men hvad handlede striden endelig om? Og hvor kom nazitestamentet fra?

Historien om det bizarre testamente begynder, langt før prinsesse Benedikte tilbage i 1968 giftede sig med den nu afdøde prins Richard af Berleburg. Men ikke desto mindre har det i mange år spøgt i kulissen hos familien fra tyske Berleburg.

»Det har været ubehagelig for familien hele tiden at skulle vende tilbage til fortiden,« siger historiker og kongehusekspert Jon Bloch Skipper.

Prins Gustav og Carina Axelsson ved prins Joachim og prinsesse Maries bryllup.
Prins Gustav og Carina Axelsson ved prins Joachim og prinsesse Maries bryllup. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

Han har fulgt sagen gennem mange år og mener, at det må være en stor lettelse for familien, at testamentet nu ikke længere står i vejen for parret, og at prins Gustav, som Billed-Bladet har beskrevet, nu endelig kan blive gift med sin kæreste gennem 19 år, Carina Axelsson.

»Det er først og fremmest et åg, der bliver fjernet fra Gustav og familien. På den personlige front er det en kæmpe lettelse, at han nu kan gifte sig med den, han vil – uden at der er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved det.«

»Men det er selvfølgelig også rart for familien, at man slipper fri for den der konstante negative fokus, der har været på familiens tidligere nazistiske tilbøjeligheder.

Det var prins Gustavs farfar, fyrst Gustav Albrecht, der lavede det opsigtsvækkende testamente, der bestod af to dele.

Prins Richard og prinsesse Benedikte er forældre til prins Gustav.
Prins Richard og prinsesse Benedikte er forældre til prins Gustav. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Den ene del omhandlede, hvem der skulle arve det store slot i Berleburg. Her valgte han at testamentere slottet og jorden til en ufødt dreng – som var den søn, som han regnede med, at hans egen søn, prins Richard, en dag ville få.

Dermed sprang arvefølgen en generation over.

»Jeg har dispositionsretten, men det er min søn Gustav, der ejer det hele. Hvis han dør uden arving, overgår ejendommen og slottet til en af mine nevøer,« fortalte prins Richard i et interview med Ekstra Bladet i 1998

Men der stoppede historien ikke. For fyrst Gustav Albrecht, der blev dræbt i Hviderusland under Anden Verdenskrig, stillede også krav til sin efterfølgers kone. Og den del afspejlede den nazistiske holdning, som dengang herskede blandt mange i Tyskland.

Prins Gustav og Carina Axelsson har længe været anset som et fast par i de rolyale kredse. Her ses de ved barnedåb i Møgeltønder Kirke.
Prins Gustav og Carina Axelsson har længe været anset som et fast par i de rolyale kredse. Her ses de ved barnedåb i Møgeltønder Kirke. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Gustav Albrecht fik indskrevet i testamentet, at den, der arvede slottet, skulle gifte sig med en person, der var 'adelig', 'protestant' samt 'arier'.

Og den formulering har i mange år spændt ben for, at prins Richard kunne gifte sig med Carina Axelsson, som han har dannet par med i 19 år. Hun er nemlig af svensk/mexicansk afstamning.

Prins Richard har i mange år kæmpet for at få omstødt det bizarre testamente, som af flere betegnes som et levn fra fortiden.

Efter prins Richard død i 2017 gjorde prins Gustavs grandonkel, prins Ludwig-Ferdinand, pludselig krav på slottet og stævnede prinsen. Men i 2020 lykkedes det ham ifølge billede Bladet dog at få rettens ord for, at han er den retmæssige arving til slottet.

Prins Gustav og Carina Axelsson i 2008.
Prins Gustav og Carina Axelsson i 2008. Foto: RoyalPress Nieboer
Vis mere

Og den sag har formentlig også banet vejen for, at prins Gustav og Carina Axelsson nu skal giftes.

B.T. talte tilbage i 2017 med advokat med speciale i tysk arveret, Stefan Reinel, fra det danske advokatfirma Njord Lawfirm, der undrede sig over, hvis det skulle være gyldigt med en klausul om, at man kun kan arve, hvis man gifter sig med en person, der er adelig og protestant.

»Retspraksis siger at den slags klausuler ikke kan forhindre ens arv,« sagde han dengang med henvisning til en lignende sag fra 2011, der var blevet behandlet af den tyske forfatningsdomstol. Her blev klausulen kendt ugyldig.

Ifølge Jon Bloch Skipper var det ikke ualmindeligt, at tyske fyrster under Anden Verdenskrig endte i nazisternes tjeneste. Men han har aldrig hørt om et lignende testamente.

Prins Gustav og Carina Axelson til fasanjagt på Ledreborg.
Prins Gustav og Carina Axelson til fasanjagt på Ledreborg. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

»Men det er mig bekendt meget specielt, at man har et sådant nazistisk testamente at slås med, som man så lige i Berleburg-slægten,« siger han.

Selvom arvefølgen umiddelbart er på plads, så kan der opstå nye problemer senere. Det kommende ægtepar, der begge er 53 år, har ingen børn. Og hvis de ikke får nogen mandlige arvinger, så vil slottet formentlig ikke gå til prinsens søstre, Nathalie og Alexandra, men derimod kan det risikere at gå i arv til prins Richards farbror, Robin af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, eller hans søn, Sebastion af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

»Hvis den mandlige arvefølge ikke er ændret, så er det den, der er gældende. Det er jo typisk sådan i gamle fyrstelige slægter, hvor titler og rang og ejendomme og besiddelser arves på det, der hedder sværdsiden – som er på den mandlige side,« siger Jon Bloch Skipper.