I påsken er der tradition for, at familien samles og maler på æg. Det gælder også den kongelige familie.

Men når man er royal, er der lidt flere, der gider at se billederne fra begivenheden.

Medier fra hele verden har de seneste dage bragt billeder af Frederik, Mary og deres fire børns påskebesøg hos Dronning Margrethe på Marselisborg Slot. Det skriver Billed Bladet.

I Sverige, Tyskland, USA, Australien, Spanien og Frankrig er billederne af den danske kongefamilie blevet delt.

Hele familien i gang med æg og pensel. Foto Kongehuset.
Hele familien i gang med æg og pensel. Foto Kongehuset.
Vis mere

På billederne er Christian, Isabella, Josephine og Vincent både på gåtur i slotsparken og samlet om påskebordet i færd med at male påskeæg sammen med deres forældre og farmor.

Det vækker begejstring i de udenlandske medier.

Svensk Damtidning noterer sig at den danske hygge er noget særligt – også omkring påske:

»Der findes ingen kongelige, der påskehygger så intensivt og længe, som den danske kongefamilie.«

Frederik, Mary og deres børn på gåtur i parken ved Marselisborg Slot sammen med Dronning Margrethe. Foto Kongehuset.
Frederik, Mary og deres børn på gåtur i parken ved Marselisborg Slot sammen med Dronning Margrethe. Foto Kongehuset.
Vis mere

Det engelske Hello Magazine glædes over, at kongefamilien er samlet i påsken. Mens tyske Bunte skriver, at det er tydeligt, at den kongelige familie nyder at være sammen igen efter coronaens lockdown af Danmark.

I Marys hjemland skriver det australske magasin ‘Now To Love’

»Mens der stadig er sociale restriktioner i landet, er det skønt at se dem (kronprinsessens familie, red.) forenet med Frederiks mor i den særlige anledning. Mens vaccinerne fortsat udrulles landet over, håber vi herfra, at det ikke varer længe, før de igen kan vende tilbage til deres normale, mere farverige offentlige optrædener.«