Billeder afslører: Prins Vincent med på hemmelig rejse


Det var ikke meldt ud nogen steder.
Men pludselig kunne flere udenlandske medier vise billeder af dronning Mary og prinsesse Josephine, der nød en hyggelig stund sammen på Bronte-stranden i Sydney i Australien.
Nu viser det sig, at også prins Vincent har været med på turen.
I flere internationale medier kan man nemlig se billeder af den royale mor med begge sine to 13-årige tvillinger ankomme i lufthavnen, klar til flyveturen hjem fra Sydney til København.

Ifølge Se & Hør må prins Vincent og prinsesse Josephine have fået fri fra skole til fordel for den private smuttur i det australske uden for skolernes ferie.
Søndag har dronning Mary da også royale forpligtelser hjemme i Danmark at passe.
Til middag skal hun ifølge kongehusets officielle kalender overrække sin ærespræmie i forbindelse med Hubertusjagten i Dyrehaven i Klampenborg.
Det var torsdag, der først dukkede billeder op af dronningen på den anden side af jorden.

Daily Mail og New My Royals mener at vide, at den hemmelige ferie i Australien skulle være i anledningen af dronning Marys nieces bryllup.
Alt imens afholdt kong Frederik sin første kongejagt som konge herhjemme i Gludsted Plantage.
Kongejagten – og den særprægede liste af særligt inviterede venner og erhvervstopper – kan du blive meget klogere på HER.
Flere internationale medier har desuden bemærket, at kong Frederik og dronning Mary var i hver deres ende af verden omkring årsdagen for kong Frederiks stund i Madrid med den mexicanske model Genoveva Casanova.
I anledning af årsdagen for den skandale, har B.T.s ugentlige podcast 'Kongehuset bag kulissen' taget sagen op til gennemsyn.
Hør dette seneste afsnit ved at trykke play herunder – eller find det der, hvor du hører podcasts.