Kronprins Christian har mandag eftermiddag fløjet om bord et F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup.

Det viser billeder fra stedet.

Her ses Kronprinsen i fuld udrustning klar til afgang med F-16-flyet.
Her ses Kronprinsen i fuld udrustning klar til afgang med F-16-flyet. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flyvningen var ikke på forhånd annonceret af kongehuset, men efterfølgende er den blevet tilføjet til kongehusets kalender.

Her fremgår det, at kronprinsen deltog i en træningsflyvning med et F-16-fly mandag klokken 15.00.

Flyvningen er en af de sidste daglige træningsflyvninger med F-16-fly. Senere i år erstattes de af F-35-fly.

Flyvestation Skrydstrup ligger i Vojens i det sydlige Jylland og er hjemsted for de danske kampfly.

/ritzau/