Benedikte Thoustrup blev kærester med greve Nikolai i 2017, og med det forhold fulgte også en helt særlig svigerfamilie.
I et nyt interview i modemagasinet Elle fortæller greve Nikolai og Benedikte Thoustrup om deres forhold, og hun løfter også sløret for, hvordan det var at møde greve Nikolais royale familie.
»Det var også meget nemt at møde Nikolais familie. Det var selvfølgelig sjovt at se lidt mere behind the scenes til nogle af de arrangementer, som andre ikke oplever, fordi kameraerne så er slukkede.«
»Men det sjoveste var egentlig at opleve, at de har et helt almindeligt familieforhold ligesom alle andre danskere og spiser søndagsmiddag sammen nogle gange,« siger Benedikte Thoustrup.
Greve Nikolai fortæller også, at han selv betragter sin familie som ret almindelig - bare med mere bevågenhed.
Benedikte Thoustrup er i dag 26 år og greve Nikolai er 25 år. De to mødtes på Herlufsholm kostskole og blev kærester i 2017. Derefter har de begge uddannet sig til cand.merc. fra Copenhagen Business School og har haft to udlandsophold i forbindelse med studiet i henholdsvis Paris og Sydney.
Forleden fortalte greve Nikolai i et interview, at han parret er flyttet til Sydney.
Det kan du læse mere om her.

