Hundredvis af mennesker indtog onsdag aften gaderne i den belgiske storby Bruxelles. De protesterede, og protesterne udviklede sig voldeligt.

Midt i det hele tonede en stor, sort Mercedes-Benz frem på vejen. I den sad den belgiske kong Philippe.

Kun en bilrude var der mellem ham og de demonstranter, der nærmede sig bilen. Kastede sten mod den.

Billeder var stedet viser, hvordan politiet hurtigt omringede bilen og eskorterede den væk fra demonstrationen.

Kongens bil midt i menneskehavet.
Kongens bil midt i menneskehavet. Foto: STEPHANIE LECOCQ
Vis mere

Både kongen og bilens andre passagerer slap uskadte fra området, som de havde passeret på vej hjem til den kongelige residens. Heller ikke bilens indre tog skade.

Det gjorde til gengæld meget andet i området. Cykler, skraldespande, andet. Også en politistation var for en stund i brand, og fire betjente blev sårede.

De voldsomme optøjer kom i kølvandet på en 23-årig sort mands død, skriver BBC.

Han var lørdag blevet anholdt efter at have forsøgt at flygte fra politiet, der mistænkte ham for at bryde med landets coronarestriktioner.

Kong Philippe fotograferet i forbindelse med sin juletale i 2020.
Kong Philippe fotograferet i forbindelse med sin juletale i 2020. Foto: POOL
Vis mere

På politistationen mistede han bevidstheden og blev straks overflyttet til et hospital.

En time efter anholdelsen – klokken 20.22 lokal tid – trak han vejret for sidste gang.

For nuværende er dødsårsagen ukendt, men der er blevet åbnet en efterforskning af sagen. Det er dog ikke nok, hvis man spørger demonstranterne.

Onsdag aften gik 500 mennesker på gaden for at afkræve svar. Demonstrationen startede fredeligt. Eskalerede i vold. Flere blev anholdt.

Ild i gaderne onsdag.
Ild i gaderne onsdag. Foto: STEPHANIE LECOCQ
Vis mere

»Vi vil følge op og – hvis det bliver nødvendigt – tage de nødvendige skridt og fordømme, hvis politiet har begået fejl (under anholdelsen, red.).«

»Men i dag er der intet belæg for at gøre det, og derfor er der absolut heller ingen grund til vold i gaderne,« har indenrigsminister Annelies Verlinden udtalt efter demonstrationen.