Forventninger var store. Det var første gang nogensinde, at en britisk konge skulle besøge Australien. Men det gik ikke helt som forventet.
Smilet stivnede, kong Charles blev overfuset, senatorer blev væk fra et møde, og besøget blev forkortet grundet kongens sygdom. Men hvad skete der egentlig i Australien?
Det tegnede ellers så godt. Kongen havde trodset sin kræftsygdom, og selv om besøget måtte gøres kortere end oprindeligt planlagt, så Kongen kunne komme hjem og passe sine behandlinger, så var der alligevel pomp og pragt, da kong Charles og dronning Camilla fredag landede i et kommercielt fly i Sydney.
Jørn Utzons verdenskendte opera var lyst op med billeder af kongeparret, og en modtagelseskomité stod klar.
Ifølge Lone Theils, der er forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, var besøget vigtigt for kong Charles.
»Han var inviteret af den australske regering, og det er en kæmpe prioritet for ham at komme til Australien, da vi ved, at han delvis stadig er i kræftbehandling,« siger hun.
Men efter den første, positive modtagelse mødte kongen modstand.
»Modtagelsen i Australien rangerede fra lunken til måske lidt fjendtlig,« siger Lone Theils og henviser til blandt andet den episode, hvor en senator under et møde i Canberra overfusede kongen og råbte: 'Du er ikke min konge'.
Dertil kommer, at en masse delstatsministre, der ligeledes var inviteret til det samme møde, valgte at udeblive, hvilket tolkes som et signal om, at de ikke anerkendte kongen.
Balladen handler om den varme politiske kartoffel – om hvorvidt Australien skal træde ud af Commonwealth og blive en republik.
Professor i international økonomi og globale relationer på CBS, Edward Ashbee, siger, at besøget var langt fra den pomp og pragt, som man så, da dronning Elizabeth i 1954 besøgte Australien for første gang som monark – det var i øvrigt første gang nogensinde, at en britisk monark besøgte landet.
»Man kunne ikke lave noget lignende det, man så i 60erne og 50’erne, fordi Australien har forandret sig. Australien var nærmest en del af Storbritannien for 60 år siden, men i dag indeholder landet en multikulturel befolkning, som identificerer sig næsten lige så meget med Østasien som det gør med Europa,« forklarer han.
Omkring 45 procent af befolkningen i Australien bakker op om Kongen, mens omkring en tredjedel ønsker, at landet skal blive en republik.
Ifølge Lone Theils skyldes den hårde modtagelse af kong Charles nok, at han ikke er sin mor.
For selvom Kongen er godt bekendt med landet, da han var på kostskole i Australien i seks måneder som teenager i 1966 og besøgte det utallige gange, så var der en anderledes respekt om dronning Elizabeth,
»Det, der nok er humlen i det hele, er, at dronning Elizabeth ikke er der mere. Hende havde man enorm respekt for, og derfor udskød man nok lidt at diskutere de her spørgsmål. Men nu, hvor der er vagtskifte, så er det måske mere naturligt for australierne og spørge, om det er den vej, man skal,« siger Lone Theils med henvisning til diskussionerne om, hvorvidt landet skal melde sig ud af Commonwealth og balladen om, hvordan det britiske imperium har behandlet Australiens indfødte befolkning tidligere.
Kong Charles og dronning Camilla rejste torsdag videre til øgruppen Samoa, hvor de endte i en anden betændt politisk debat, da kongen skulle deltage i sit første topmøde for overhoveder i Commonwealth.
Her var der fokus på, om kongen ville undskylde for fortidens synder. Det gjorde han ikke. Han talte uden om og talte om, hvordan 'ingen kan ændre fortiden'.
Og mens han tænker over sit næste træk, kan han også passende tænke over, hvad der vil ske, hvis Australien melder sig ud af Commonwealth.
Ifølge Edward Ashbee vil der hverken være godt for kongen eller Storbritannien.
»Australien er en stor del af Commonwealth, så hvis Australien blev en republik, så ville det få en stor effekt på Commonwealth. Det ville være et stort tab, som vil svække kongehuset som institution, og det vil helt sikkert svække kongen,« siger han
Og Lone Theils er enig:
»Der er ingen tvivl om, at Charles vil se et tab af Australien som et prestigetab. Der er jo ingen, der har lyst til at overgive et monarki til næste generation, som er blevet mindre,« siger hun.
Vil du høre flere royale nyheder, så lyt til B.T.s podcast 'Kongehuset bag kulissen', hvor vi i denne uge har sat fokus op kong Frederiks tyske tale - og hvorfor det er så vigtigt, at en konge er god til at holde taler.
