Ifølge britisk avis har irsk politi onsdag aften anholdt seks mænd, der skulle have planlagt at dræbe den britiske tronarving prins Charles og hans kone Camilla.

Anholdelserne af de seks mænd skete over hele landet, og politiet slog angiveligt til mod 20 forskellige lokationer.

Irish Daily Mirror skriver, at to af mændene blev anholdt mindre end en time væk fra byen Mullaghmore i det nordlige Irland, som prinsen og hans kone efter planen skal besøge 19. maj.

Læs også:

De to mænd, der ifølge avisens oplysninger er i 20'erne, skulle på anholdelsestidspunktet have været i besiddelse af både bomber og skydevåden, som skulle bruges i et attentatforsøg.

Også i Dublin, Louth og Wexford fandt man skydevåben og eksplosiver i forbindelse med razziaerne.

Overfor Irish Daily Mirror siger en kilde, at Garda - det irske politi - har holdt øje med en række personer over de sidste par måneder.

Læs også:

»Siden det blev annonceret, at briterne (prins Charles og Camilla, red.) ville kommer over, har sikkerheden været øget. Intet er blevet overladt til tilfældighederne,« siger kilden til Irish Daily Mirror.

Camilla og prins Charles giftede sig i 2005, otte år efter prinsesse Diana tragiske død.
Camilla og prins Charles giftede sig i 2005, otte år efter prinsesse Diana tragiske død. Foto: MATT DUNHAM
Vis mere