Kronprinsessens besøg i Australien vækker vrede blandt befolkningen. Tasmanerne og australierne raser over, at politiet passer på hende 24/7.

For Mary er ikke længere australsk statsborger, hun er nu så dansk som man kan blive. Derfor mener flere australiere at det er frås, at politiet giver hende eskorte og passer på, at hun ikke bliver fotograferet eller kommer til at blive generet af ivrige fans eller beboere.

- Hun vil have en privat tur - godt for hende. Men så vær sød at lade være med at forsøge hende med egen privat politieskorte og sikkerhed. Jeg kan ikke se hvorfor nogen turister skal bruge vores politi, så de kan være med til en fest. Det er ikke et officielt besøg. Jo hurtigere hun rejse, jo bedre, skriver Krissy fra Adelaide i Herald Sun.

- Det viser hvor udueligt det tasmanske politi er. Hvorfor laver de ikke noget rigtig politiarbejde, istedet for at gøre ingenting til noget? Absolut udueligt! skriver Mike fra Burleigh Heads i The Mercury.

- Alle regninger fra politiet under hendes besøg bør sendes videre til hendes mand. Hvis hun ikke havde giftet sig med ham, ville ingen, undtagen hendes familie, interessere sig for Mary Donaldson, skriver en Ando. 

Nogen er faktisk også bekymret for det danske skattevæsen.

- Mary er prinsesse i Danmark, ikke her. Det er sikkert derfor der er så mange pressefolk fra Danmark og ikke fra Australien. Hun giver aldrig meget, er ikke så interessant, klæder sig bare i dyrt tøj og tilbehør, koster den danske skatteborger BOMBEN, skriver Dana fra Adelaide.

Og dem der faktisk er ligeglade.
- Er der overhovedet nogen det rager hvem hun er? Lad os være ærlige, hvem har nogensinde hørt om en dansk kongefamilie før dette?
Skriver Mike fra Stonyfell.