En af Ari Behns tætteste venner åbner nu op omkring hendes gode kammerats pludselige død.

Den 47-årige forfatter og tidligere ægtemand til Norges prinsesse Märtha Louise tog sit eget liv, lød det onsdag fra familien.

Nu fortæller hans nære ven, kunstneren Unni Askeland, at hun ikke har været udenfor en dør, siden hun fik den forfærdelige nyhed.

Dagene flyder sammen for hende, fortæller hun iført mørke solbriller til det norske medie Dagbladet.

»Jeg har mistet en af ​​mine bedste venner. Det er så trist. Det er bare grusomt. Det er benhårdt, og det vil tage tid,« siger en tydeligt påvirket Unni Askeland.

Hun fortæller, hvordan de to altid har haft det så sjovt sammen.

I årevis holdt han Unni Askeland oppe mentalt, gav hende kærlighed og lyste hendes liv op i både op- og nedture, siger hun og smiler og græder på samme tid.

I hendes bogreal på biblioteket står der et billede af hendes gode ven Ari Behn.

Her tilbragte de to masser af gode stunder sammen foran pejsen, mindes hun.