Leah Isadora Behn er den mellemste datter af den norske prinsesse Märtha Louise og den nu afdøde kunster Ari Behn.

Og netop sorgen over Ari Behns død har både moren og storesøsteren i modsætning til den 15-årige været meget åbne om. Det fortæller hun nu om i den norske podcast Schendis.

Storesøsteren Maud Angelica holdt en berømt tale ved farens bisættelse, ligesom moren har delt, at det har været et svært år på mange måder.

Men Leah Isadora Behn har håndteret sin sorg meget anderledes. Hun har haft brug for at holde sine følelser om farens selvmord for sig selv.

Billedet taget ved kongeparrets gruldbryllup. Leah Isadora (til højre for kong Harald) i stribet bluse og et stort smil.
Billedet taget ved kongeparrets gruldbryllup. Leah Isadora (til højre for kong Harald) i stribet bluse og et stort smil. Foto: Junge Heiko
Vis mere

»Jeg har ikke vist noget før ni måneder efter. Jeg er meget lukket, men det er det fine med Maud (Leah Isadoras storesøster, red.), at hun er sådan som person, at hun er meget åben og har brug for at vende det negative til noget postivt,« siger teenageren, som uddyber:

»Det er helt fantastisk, at hun gør det, men jeg kunne aldrig overkomme at gøre det. Jeg lagde et indlæg ud ni måneder efter, mens Maud klarede at holde talen (ved farens bisættelse, red.). Sådan er det så forskelligt.«

I det opslag, som Leah Isadora Behn fik skrevet om tabet af sin far, påpeger hun flere gange, at hun har svært ved at finde ordene. Svært ved at beskrive en så livsændrende sorg.

Hun får dog sat ord på det faktum, at hendes far, kunstner Ari Behn, der kun blev 49 år, ikke er her mere.

»Jeg følte mig så ødelagt indeni og vandrede rundt med følelsen af, at alt var en drøm, og at det ikke var ægte, eller at det ikke var sket. Men det gjorde det. Og jeg vil aldrig glemme min far. Han var et fantastisk menneske med så mange gode intentioner, og som altid ønskede, at alle skulle have det godt,« skriver hun, inden hun uddyber:

»At gå igennem alt det her ændrede mig. Det har givet mig et helt andet perspektiv på livet, og hvis du elsker nogen, så sig det til dem.«

Foruden den 15-årige Leah Isadora, så har norske prinsesse Märtha Louise også 12-årige Emma Tallulah og 17-årige Maud Angelica med Ari Behn.

Trods deres skilsmisse var prinsessen og hendes tidligere ægtemand på god fod med hinanden, og den norske kongefamilie mødte talstærkt op ved kunstnerens bisættelse.