Royale exits, sexskandaler, korruption og en blodprop. Der har været rigeligt med royale overraskelser i løbet af året.

Men hvem løber med titlen som 'Årets royale chok'. Se med her. Vi begynder fra bunden.

Prinsesse Diana rystede verden, da hun i 1995 gav et meget ærligt interview til BBC, hvor hun fortalte om både sin egen og prins Charles' affærer. Nu har interviewet atter skabt ballade, for BBC-journalisten Martin Bashir beskyldes af blandt andre prinsessens bror for at have afpresset Diana til at give interviewet.

Prinsesse Diana chokerede alle, da hun i 1995 hængte det britiske kongehus' beskidte vasketøj til frit skue i et interview med BBC-journalisten Martin Bashir. Men blev prinsessen i virkeligheden afpresset af journalisten til at give det afslørende interview? Ifølge en ny dokumentar kan det være tilfældet.
Prinsesse Diana chokerede alle, da hun i 1995 hængte det britiske kongehus' beskidte vasketøj til frit skue i et interview med BBC-journalisten Martin Bashir. Men blev prinsessen i virkeligheden afpresset af journalisten til at give det afslørende interview? Ifølge en ny dokumentar kan det være tilfældet. Foto: -
Vis mere

Mange havde det nok lige stramt nok med, at landets statsoverhoved, dronning Margrethe, var taget på hyggeskiferie hos sin veninde i Norge, mens landet blev ramt af den første corona-bølge i marts. Majestæten måtte hastes hjem i et fly, som forsvaret lejede, og nåede lige ind i landet, to dage før grænsebommene blev smækket i.

I Thailand har den excentriske konge, Maha Vajiralongkorn, der er kendt for at gå i små gule tanktops, atter chokeret. Først smed han sin kone, dronningen på porten, så fik han en officiel elskerinde, og så tog han sin kone tilbage. Dertil kommer, at den 68-årige konge blev ekstremt upopulær, da han under den første corona-bølge stak af til de tyske alper, hvor han boede på luksushotel.

I lilleputstaten Luxembourg blev der ballade, da en rapport afslørede, at storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa har en flok meget bange ansatte. Derfor vil politiet undersøge, om Maria Teresa har slået de ansatte. Samtidig er der ballade om storhertugparrets enorme pengeforbrug. Storhertugen har derfor fået en løftet pegefinger af landets premierminister.

Det skulle have været en hyggelig tur, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med deres fire børn i januar tog til rigmandsenklaven Verbier i Schweiz. Men knap havde de fået sne på skistøvlerne, før skihyggen blev forvandlet til et royalt mareridt, da Kronprinsen afslørede, at parret havde ejet en skihytte i 10 år. Og ikke nok med det, så blev den også fremlejet på Airbnb.

Kronprins Frederik smed noget af en forsinkret nytårsbombe, da han højt oppe i de schweiziske alper afslørede, at kronprinsparret i 10 år havde ejet en skihytte i Verbier.
Kronprins Frederik smed noget af en forsinkret nytårsbombe, da han højt oppe i de schweiziske alper afslørede, at kronprinsparret i 10 år havde ejet en skihytte i Verbier. Foto: VALENTIN FLAURAUD
Vis mere

2020 bød på kongelig historie i Belgien, da den belgiske domstol besluttede, at den tidligere kong Alberts 'uægte' datter skulle anerkendes som arving efter sin far. Den 52-årige kunstner Delphine Boël, der i årevis havde forsøgt at få ekskongen til at bekende sit faderskab, fik desuden ret til titlen 'prinsesse'. Dog er hun ikke med i tronfølgen.

Lige da man troede, at tingene ikke kunne blive meget værre for den tidligere spanske kong Juan Carlos med de 1.500 elskerinder, blev Spanien ramt af endnu en royal bombe. Nye korruptionsanklager strammer til om Juan Carlos, der nu er flygtet til Dubai. Kongen er mistænkt for bestikkelse og korruption for 100 millioner dollar svarende til 650 millioner kroner.

Delphine Böel overraskede nok de fleste, da hun i oktober fik rettens ord for, at hun er arving efter Belgiens ekskone Albert og dermed også har ret til titlen 'prinsesse'. Her er det historiske øjeblik 25. oktober, da hun første gang ses officielt med sin far og stedmor, eksdronning Paola.
Delphine Böel overraskede nok de fleste, da hun i oktober fik rettens ord for, at hun er arving efter Belgiens ekskone Albert og dermed også har ret til titlen 'prinsesse'. Her er det historiske øjeblik 25. oktober, da hun første gang ses officielt med sin far og stedmor, eksdronning Paola. Foto: ROYAL PALACE
Vis mere

I Storbritannien brænder jorden under prins Andrew, der tilsyneladende har mistet al hukommelse om sit samvær med den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein. Allerede i 2019 blev Andrew sendt på orlov fra de kongelige pligter, men nu nægter prinsen at samarbejde med FBI. Derfor vil USA have prinsen afhørt ved en britisk domstol, hvilket kan ende som et 'diplomatisk mareridt'.

Det kom som et chok for de fleste, da 51-årige prins Joachim en julidag pludselig blev indlagt og opereret for en blodprop i hjernen. Det skete, mens prinsen holdt ferie på kongefamiliens vinslot i Cayx. Heldigvis gik det hele godt, og i september mødte en meget veloplagt prins Joachim op på sit nye job på den danske ambassade i Paris.

Førstepladsen for årets royale chok går til prins Harry og hertuginde Meghan, der overraskede både dronningen og det britiske folk, da de på de sociale medier meddelte, at de ville skære ned på deres royale pligter. Men den kongelige familie brød sig ikke om at blive snigløbet, og det endte med, at parret blev smidt helt ud af det britiske kongehus.

Det var svært at finde en grimasse, der kunne passe, da den britiske kongefamilie skulle deltage i den årlige Commonwealth-gudstjeneste i marts. Begivenheden var nemlig den sidste officielle pligt, som prins Harry og heruginde Meghan deltog i, før de forlod livet som kongelige. Og som det tydeligt ses, var der ikke enighed i familien om den beslutning.
Det var svært at finde en grimasse, der kunne passe, da den britiske kongefamilie skulle deltage i den årlige Commonwealth-gudstjeneste i marts. Begivenheden var nemlig den sidste officielle pligt, som prins Harry og heruginde Meghan deltog i, før de forlod livet som kongelige. Og som det tydeligt ses, var der ikke enighed i familien om den beslutning. Foto: PHIL HARRIS
Vis mere