Det var en smilende Dronning Margrethe, der nejede for en stående sal af begejstrede tilskuere, da hun i aftes gik på scenen med alle de medvirkende fra årets juleballet 'Nødeknækkeren' i Tivolis Koncertsal.
Normalt er det omvendt, men her var det som ballettens scenograf og kostumeansvarlig, at majestæten modtog publikums hyldest for sin kunstneriske indsats - på linje med dansere, koreograf og iscenesætter Peter Bo Bendixen og forfatter Henrik Lyding.
Set fra 10. række er Dronning Margrethes indsats med til at åbne eventyrets verden for de mange voksne og børn og puster liv i en ret overset kunstart, der kæmper for at overleve.
'Nøddeknækkeren' har virkelig haft godt af en ansigtsløftning, og fremstår som en helt andet helstøbt og harmonisk forestilling.
Der er kommet meget mere humor og julestemning over første akt, der minder om 'Peters Jul' og 'Fanny og Alexander', som børn og voksne kan nikke genkendende til.
Som tilskuer forsvinder man ind i fortællingen om Claras juledrøm, der i anden akt forvandles til noget af et mareridt, og så må Tivoligarden som en anden action-hær komme soldaten fra fyrtøjet til undsætning i krigen med musene.
Andet akt har bevaret de mange etniske indslag med tempofyldt kosakdans, blomstervals og spansk dans i en tilpas forkortet udgave. Men sukkerfeen og guldalfen fra Semperoper i Dresden, der gæsteoptræder med den store Pas de Deux ,virker stadig altfor langtrukken og får andet afsnit til at tabe højde - og her taler vi ikke om ballongyngen, der flyver afsted med Clara og bror Frits, og Tivolis Pjerrot og Harlekin og Columbine til sidst.
Og de små lygtebørn med lys i hatten er heldigvis heller ikke forsvundet.
Balletten Nøddeknækkeren i Tivoli: Fem julestjerner ud af seks
