Lara Spencer beskyldes for at mobbe prins George, søn af prins William, for rullende kameraer.

Den amerikanske vært får kritik, efter hun og hendes medværter i 'Good Morning America' grinte af den 6 år gamle prins George, søn af prins William, fordi han tager ballettimer.

Det skete i forbindelse med et indslag om hvilke timer og aktiviteter, prins George skal i gang med, når han vender tilbage til sin privatskole til efteråret, skriver Fox News.

'I tillæg til de normale 2. klasses fag som matematik, fysik og historie, vil den fremtidige konge af England studere religion, computer programmering, poesi og ballet,' siger hun, bryder ud i grin og fortsætter:

'Prins William sagde, at prins George absolut elsker ballet. Jeg har en nyhed til dig her prins William, lad os se, hvor lang tid det holder.'

Men det skulle hun ikke have gjort.

På sociale medier flød kritikken over i forsvar for den 6-årige prins' kærlighed til balletten.

Danser og koreograf, Brian Friedman, skriver, Lara Spencer bør skamme sig af at grine af prinsens interesser.

'Den her kære dreng (prins George) bliver gjort til skamme af en voksen kvinde på amerikansk tv for at gå til ballet!'

Andre brugere fortsætter kritikken:

'Ville du grine af prins Charlotte, hvis hun gerne vil være forsker?'

'Jeg troede, du og din tv-station bekymrede sig om inklusion i stedet for mobning.'

Prins George sammen med sin søster, prinsesse Charlotte. Prins George går på privatskole i London.
Prins George sammen med sin søster, prinsesse Charlotte. Prins George går på privatskole i London. Foto: Henry Nicholls
Vis mere

Lara Spencer har efterfølgende følt sig nødsaget til at sende 'den dybeste undskyldning' ud for hendes 'ufølsomme kommentar' på hendes Instagram-profil.

'Fra ballet til hvad end man har lyst til at udforske i livet, siger jeg, gå efter det! Jeg tror fuldt og fast på, vi alle skal være frie til at gå efter vores passioner,' skriver hun blandt andet i opslaget.

Prins William har fortalt om sin søns kærlighed til dans sidste år til Radio Teen 1 Heroes. Det er en passion, prins George deler med sin afdøde bedstemor, prinsesse Diana.

»Min mor dansede altid, hun elskede at danse. Og hvis det er noget, du elsker, så skal du gøre det. Du skal ikke lade nogen andre sige, du ikke må. Bliv ved!«