Den norske kronprinsfamilie havde næppe regnet med, at de ville blive trukket ind i en diskussion omkring dette års mest omtalte interview.

Men ikke desto mindre har den 56-årige amerikanske talkshowvært Stephen Colbert gjort det på Twitter i et forsøg på en vittighed.

'Nu vil CBS måske endelig tillade mig at interviewe kronprins Haakon fra Norge og hans kone, Mette-Marit Tjessem Høiby,' skriver talkshowværten oprindeligt i et tweet og fortsætter:

'De vil nu afsløre alt om, hvem der spiser flest kødboller (alle ved, at det er sønnen prins Sverre Magnus). Prøv at tænke over, hvilke seertal jeg ender med at få.'

US comedian Stephen Colbert arrives at the PaleyFest presentation of "An evening with Stephen Colbert" at the Dolby theatre on March 16, 2019 in Hollywood, California. VALERIE MACON / AFP
US comedian Stephen Colbert arrives at the PaleyFest presentation of "An evening with Stephen Colbert" at the Dolby theatre on March 16, 2019 in Hollywood, California. VALERIE MACON / AFP Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Vittigheden er ganske åbenlyst på bekostning af 47-årige kronprinsesse Mette-Marit og 47-årige prins Haakon. Altså med udgangspunkt i den betragtning, at den norske kronprins og kronprinsesse ville være meget mindre interessante og farveløse end prins Harry og Meghan.

Men ifølge kommentarfeltet kunne værten på 'The Late Show' virkelig have valgt et bedre emne at joke med.

  • Du er min favorit, komiker hr. Colbert, men Meghan og Harrys situation, der involverer selvmordstanker, er ikke noget, man skal lave sjov med. Skam dig.
  • Kæmpe selvmål her, Stephen. Nogen, der er så langt nede, at de har selvmordstanker og bliver afvist at få hjælp, er ikke noget, man skal grine ad. Deres barn mistede næsten deres mor, ligesom Harry mistede sin. Ikke sjovt!

Også norske Se og Hør har rettet en mindre kritik af artiklen. Det er nu ikke så meget på grund af Meghan og Harry, men på grund af den norske involvering.

I den forbindelse er det mest om kronprinsessens helbred, som er noget, der har bekymret mange i Norge.

FILE PHOTO: Britain's Prince Harry and Meghan, Duchess of Sussex, are interviewed by Oprah Winfrey in this undated handout photo. Harpo Productions/Joe Pugliese/Handout via REUTERS/File Photo
FILE PHOTO: Britain's Prince Harry and Meghan, Duchess of Sussex, are interviewed by Oprah Winfrey in this undated handout photo. Harpo Productions/Joe Pugliese/Handout via REUTERS/File Photo Foto: HARPO PRODUCTIONS
Vis mere

For i oktober 2018 kom det frem, at kronprinsesse Mette-Marit led af en kronisk sygdom, som var en usædvanlig variant af sygdommen lungefibrose.

»Jeg har haft helbredsproblemer i flere år, og nu ved vi mere om, hvad det handler om,« sagde Mette-Marit dengang.

Det norske kongehus har ikke ønsket at kommentere tweetet fra Stephen Colbert.