Grevinden tror ikke, at naturen vil være med til at skænke hende og Martin Jørgensen flere børn.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det siger hun i et interview med Billed-Bladet i denne uge, da journalisten spørger, om hun kunne tænke sig at give prins Nikolai og prins Felix flere søskende.

- Jamen, De har jo lige påpeget, at jeg er 45 - ha, ha - Så jeg tror ikke, naturen vil være med mere. Der er ikke så mange småbørnsmødre i den alder, siger hun.

Det er anderledes toner fra grevinde Alexandra, der ellers hidtil har holdt muligheden for familieforøgelse åben uden at sige for meget.

I et åbenhjertigt interview i modebladet Costume for et halvt år siden ville hun ikke udelukke, at parret en dag fik et barn sammen.

- Børn kommer, når de kommer, som hun sagde dengang.

Grevindens mand, Martin Jørgensen, er blot 31 år, og er som en far for Alexandra og Joachims børn. Men meget tyder altså på, at han ikke får sit eget barn med Alexandra, hvis hendes forudsigelser holder stik.
 
Som bonus kan hun måske blive fri for, at fotografernes linser zoomer ind på enhver lille bule på maven og sætter gang i graviditetsrygterne i fremtiden.