Det er tirsdag eftermiddag i supermarkedskøen. Ungerne skriger på slik, og der lister sig lige en pose Matadormix ned i indkøbskurven.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et velkendt scenarie for mange børnefamilier, men ikke i hjemmet på Strandvejen, hvor 45-årige grevinde Alexandra regerer. Her står sundhed i den grad på skemaet, og grevinden sørger for, at prinserne Nikolai, 10, og Felix, 7, dyrker motion – hver dag. - Man skal passe på sin krop, for det er den eneste, man har. Drengene er altid aktive. De dyrker masser af sport, og det sidder på rygraden at være aktive, siger hun, da B.T. møder hende til Parkinsonforeningens 30 års jubilæum. Grevinden er protektor og møder derfor jævnligt folk, der lever med en kronisk sygdom tæt inde på livet. - Det nytter ikke at gå rundt med en konstant frygt for, at man skal blive ramt af en alvorlig sygdom. Det ville være helt åndssvagt. Men det betyder meget for mig at leve sundt. For min familie og mig er det bare blevet en del af dagligdagen, siger hun.

Ramt af diskusprolaps

Grevinde Alexandra har tidligere fortalt, hvordan hun kort efter mødet med ægtemanden Martin Jørgensen i 2005 blev ramt af en diskusprolaps, der i en periode satte en stopper for hendes aktive liv. Det har fået grevinden til at være endnu mere opmærksom på, hvordan hun behandler sin krop. Derfor cykler hun ofte med sine to børn og nyder at være aktive sammen med dem. I øjeblikket er prins Felix dog mere optaget af sit løbehjul. - Men der skal også være plads til en slikaften. Hjemme hos os er det kun om lørdagen, der kommer en slikskål på bordet, og det er noget, vi alle sammen ser frem til. I hjemmets baghave er der opstillet en trampolin, som prinserne dagligt boltrer sig i. Trampoliner er især sunde for børns motorik, men i ny og næ tager grevinde Alexandra sig også en tur. - Jeg kan godt lide at hoppe i trampolinen. Men kun hvis der er net omkring, ellers er det for farligt! griner hun.

Hvor ofte synes du, at børn skal spise slik? Scroll ned og skriv din mening.