Akavet møde: Donald Trump sagsøgte dem – nu vækker hans reaktion opsigt
Den amerikanske præsident har på ny sagsøgt de journalister, som han fredag aften måtte trykke i hånden og lykønske med prisen for deres afsløringer om ham.

Den amerikanske præsident har på ny sagsøgt de journalister, som han fredag aften måtte trykke i hånden og lykønske med prisen for deres afsløringer om ham.

Fredag aften måtte Donald Trump finde en grimasse, der kunne passe.
Den amerikanske præsident var nemlig med til Det Hvide Hus' journalistprisuddeling – og hovedprisen blev givet til en gruppe journalister for de afsløringer, han selv har sagsøgt dem for.

Ifølge New York Post var Trumps reaktion da også »ubetalelig«, da det blev annonceret, at det var The Wall Street Journal, der vandt Katharine Graham-prisen for Mod og Ansvar for deres afslørende dækning af Donald Trumps forhold til Jeffrey Epstein.
Herunder ikke mindst, at præsidenten sendte et frækt fødselsdagskort med tilhørende tegning til Jeffrey Epstein – noget, Donald Trump selv har kaldt 'fake news'.
Men fredag aften til The White House Correspondents' Dinner – som blev udskudt fra april, hvor det blev afbrudt af et mislykket attentatforsøg mod Donald Trump – formåede præsidenten dog både at smile og grine, da de journalister, han sagsøgte over historien, vandt en pris for selvsamme.
På et tidspunkt trak han også med undren på skuldrene og tog tilsyneladende situationen med humoren intakt.

Donald Trump trykkede da også troligt hele holdet af The Wall Street Journal-journalister i hånden efter prisoverrækkelsen for afsløringen, han sagsøgte dem for 10 millioner dollar i æreskrænkelser for.
Retssagen blev dog afvist af en dommer. Derfor afventer Donald Trump nu i stedet svar på, om et udvidet søgsmål mod journalisterne kan komme for en dommer.
Sagen om præsidentens fødselsdagskort til Jeffrey Epstein fik ikke mindst udløst det amerikanske udenrigsministeriums offentliggørelse af bevismaterialet imod den afdøde seksualforbryder, de såkaldte Epstein-filer.
Herunder blev ikke mindst også det famøse fødselsdagskort offentliggjort. Læs mere om det HER.