Bare fordi man er et af de øverste medlemmer af Kongehuset, er det ikke nødvendigvis alle, der ved, hvem man er.

Det måtte dronning Mary sande, da hun i sin tid som kronprinsesse blev afvist i døren hos en kendt dansk restaurant.

Dak Wichangoen var i mange år køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin i København.

For tiden er hun aktuel som dommer i en ny sæson af 'Masterchef' på Viaplay. 

Dak Wichangoen da hun stod i køkkenet hos Kiin Kiin.
Dak Wichangoen da hun stod i køkkenet hos Kiin Kiin. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

På et pressemøde for programmet afslører hun, at det på Kiin Kiin ikke var sjældent, at de fik besøg af medlemmer fra Kongehuset.

»Jeg har lavet mad til Mary og Frederik, da jeg arbejdede på Kiin Kiin. Hun elskede en god 'pad thai' (klassisk thailandsk ris-nudelret, red.). De elsker at komme der,« fortæller Dak Wichangoen.

Vidste I altid, når de kom?

»Nogle gange vidste vi det,« fortæller Dak Wichangoen og mindes en episode, hvor den daværende kronprinsesse Mary dukkede op uanmeldt og blev afvist af personalet.

»Hun havde været forbi takeawayen og kom så ind og spurgte, om der var plads. Vi havde jo udenlandsk personale i køkkenet og i døren, og de vidste måske ikke lige, hvem Mary var,« fortæller Dak Wichangoen og fortsætter:

»Så kom hun ind og sagde 'hej, de sagde de ikke havde plads? Jeg svarede: 'Hvem har sagt, der ikke var plads? Du sætter dig bare.«

De sidste par år har Dak Wichangoen arbejdet som assisterende køkkenchef på Sjette Frederiks kro i Aarhus.

Der har hun endnu til gode at servere mad for kongeparret.

Se Dak Wichangoen fortælle om sit forhold til Kongehusets i videoen øverst.

Andre læser også