Kong Frederik måtte onsdag afbryde sit sommertogt for at tage imod Mette Frederiksens nye regering.

Da B.T. torsdag møder Kongeparret i Holbæk bliver han netop spurgt ind til afbrydelsen.

Kong Frederik og dronning Mary har de sidste par dage været på 'sommertogt' rundt omkring i landet.

Onsdag skulle de have sejlet fra Grenå-området mod Holbæk, men så kom Mette Frederiksen og hendes nye regering i vejen, da Kongen traditionen tro skal tage imod på Amalienborg, når et nyt ministerhold står klar.

Her forsøger kong Frederik sig med en høvl under besøget i Holbæk.
Her forsøger kong Frederik sig med en høvl under besøget i Holbæk. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Torsdag var kong Frederik og dronning Mary dog på landevejen igen, og her gik turen som planlagt til Holbæk, hvor de undervejs svarede på spørgsmål fra pressen.

En journalist spurgte Kongen, hvordan det var at få afbrudt sit sommertogt på grund af et regeringsskifte.

Hertil svarede kong Frederik:

»Jamen, det har først og fremmest været et begivenhedsrigt togt. Det er det altid, når vi tager på togt.«

Under besøget i Holbæk blev der blandt andet også spillet basketball.
Under besøget i Holbæk blev der blandt andet også spillet basketball. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Han fortsatte:

»Det her år fik vi så en ny regering midt i det hele, men det er der også plads til og råderum for, og det er helt, som jeg selv forstår det. Det er godt.«

En anden journalist spurgte dernæst dronning Mary, hvad hun syntes om dagens besøg i Holbæk.

Her svarede hun.

»Det har været en spændende og meget varieret dag. Med overskriften 'fællesskab'. Det har man kunne mærke på hvert besøgt sted. Det har været rigtig godt.«

Se Kongeparret i videoen øverst.