Prins William har prøvet det på sin egen krop. Og det er ikke noget, han vil udsætte sin børn for.

»Man tager med, hvad man har lært af det og prøver ikke at begå de samme fejl, som ens forældre gjorde,« siger han ifølge People:

»Jeg ved, at det drama og den stress, du oplever, når du er lille, påvirker dig rigtigt meget, når du bliver ældre.«

Det er prins Charles' og prinsesse Dianas skilsmisse, han i nyeste afsnit af programmet 'The Reluctant Traveler with Eugene Levy' taler om,

Her fortæller han blandt andet om, hvor meget familien betyder for ham. Og ikke mindst vigtigheden i at give sine tre børn en tryg opvækst.

»Man skal have varme og en følelse af tryghed, sikkerhed og kærlighed,« siger prins William:

Det er Eugene Levy, der er vært på 'The Reluctant Traveler' – og det prins William afslører i programmet, at han som ung var stor fan af det, som skuespilleren nok mest er kendt for: 'American pie'-filmene.
Det er Eugene Levy, der er vært på 'The Reluctant Traveler' – og det prins William afslører i programmet, at han som ung var stor fan af det, som skuespilleren nok mest er kendt for: 'American pie'-filmene. Foto: Willy Sanjuan/AP/Ritzau Scanpix

»Det skal alt sammen være til stede, og det var helt sikkert en del af min barndom. Men mine forældre blev skilt, da jeg var otte år, så det varede kun kort tid.«

I dag skæver prins William ligeledes til sin far, kong Charles, når han forbereder sig på den fremtid, hvor han selv skal indtage tronen. Også her skal tingene gøres anderledes.

»Man kan roligt sige, at forandring står på min dagsorden,« siger tronarvingen i programmet.

Rigtigt konkret bliver han dog ikke i forhold til, hvad det reelt betyder. Der skal ikke være tale om »radikale forandringer«, men i stedet om »forandringer, jeg føler er nødvendige«. For det bedre.

Og så understreger prins William, at han som konge ikke vil leve i fortiden. Han vil udfordre normer og traditioner for at se, om de egentlig stadig bør gælde i dag.

»Jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved ting. Det er nok i virkeligheden det, jeg prøver at sige,« forklarer han.

Det nyeste afsnit af 'The Reluctant Traveler with Eugene Levy' kan ses fra fredag hos Apple TV+.