Åge Hareides søn skal aflevere sin fars ridderkors tilbage
»Det betød utroligt meget. Det her betød anerkendelse fra hele Danmark. Han kunne mærke kærligheden fra det danske folk.«

»Det betød utroligt meget. Det her betød anerkendelse fra hele Danmark. Han kunne mærke kærligheden fra det danske folk.«

Da Danmark og Nordmakedonien spillede landskamp i Parken torsdag mødte et stjernespækket publikum op.
På tribunerne kunne man blandt andre finde nordmanden Bendik Hareide, som er søn af Danmarks tidligere landstræner Åge Hareide, der gik bort i december 2025.
Og det viser sig, at Bendik Hareide ikke kun er i Danmark for at se landskamp. Han har andet på programmet. Det afslørede han, da han før kampen talte med Morten Ankerdal på TV 2 ifølge Billed-Bladet.
I dag, fredag, skal han også en tur ind forbi kongehuset.
Årsagen er, at han skal aflevere det ridderkors tilbage, som Åge Hareide modtog i 2020.
Et ridderkors er nemlig kun til låns.
»Det betød utroligt meget. Det her betød anerkendelse fra hele Danmark. Han kunne mærke kærligheden fra det danske folk,« sagde Bendik Hareide til TV 2 og viste ridderkorset frem på tv.
Åge Hareide var Danmarks landstræner i årene 2016 til 2020.