Om to år fylder han 100, men prins Philip glæder sig tilsyneladende ikke til at fejre sin næste runde fødselsdag.

Han sidder stadig selv bag rattet i sin Land Rover. Deltager i bryllupper, barndåbe og fødselsdage i familien. Og det er ikke mere end to år siden, at han officielt gik på pension efter et langt liv som en af de mest aktive britiske royale.

Anden pinsedag fyldte den britiske prins Philip 98 år, og efterhånden kan han skimte sin næste runde fødselsdag i horisonten.

Alligevel er der noget, der tyder på, at det ikke er et selvstændigt mål for dronning Elizabeths livsledsager gennem en menneskealder at blive så gammel.

Foto: POOL New
Vis mere

I hvert fald har den britiske prinsegemal tidligere udtalt sig negativt om at blive gammel.

Da prinsen var sølle 79 år sagde han i et interview med Daily Telegraph, at han ikke havde nogen som helst ambition om at blive 100 år.

»Jeg kan ikke forestille mig noget værre,« jokede han i forbindelse med, at hans svigermor, den nu afdøde Dronningemoder, rundede det skarpeste af alle hjørner i år 2000.

»Dele af mig falder af allerede nu,« tilføjede han.

Foto: ALASTAIR GRANT
Vis mere

Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, og mon ikke prinsen ser lidt anderledes på den sag nu.

Prinsen har i hvert fald haft lidt svært ved at erkende, at hans alder hindrer ham i at leve, som han har gjort hidtil.

Da han først på året var indblandet i et voldsomt trafikuheld, skabte det ramaskrig i Storbritannien. Her sad han selv bag rettet, da han i sin bil overså sin vigepligt og kørte direkte ind i en anden bil med to kvinder og en baby.

Mirakuløst slap alle uden alvorlige skader, men prinsen sagde kun nødtvunget farvel til sit kørekort. Kritikere påpegede ellers, at det var uforsvarligt, at han selv kørte bil i den høje alder. Siden er han flere gange blev spottet bag rattet.