Selvom dronning Elizabeth har rundet 95 år, kan hun stadig få folk til at grine med sin knastørre humor.

Fredag i Cornwall var briterne værter ved en reception for verdens G7-ledere. Og da det blev tid til at tage et coronavenligt billede, havde hun formentlig brug for at bløde stemningen lidt op.

»Skal det forestille, at I nyder det?,« spurgte dronning Elizabeth.

Kommentaren fik Joe Biden, Angela Merkel, Emmanuel Macron, Justin Trudeau og Ursula von der Layen og de andre verdensledere at grine højlydt.

Den britiske premierminister Boris Johnson svarede straks:

»Selvom om det ikke ser sådan ud, så har vi nydt det, ja.«

Den britiske kongefamilie havde rullet den helt store royale, røde løber ud i den vestlige del af England, da G7-lederne skulle samles for tale om, hvordan private og offentlige aktører kan arbejde sammen for at bekæmpe klimaforandringerne.

Den royale britiske charmeoffensiv så ud til at virke. Her hygger dronning Elizabeth sig gevaldigt med Joe og Jill Biden.
Den royale britiske charmeoffensiv så ud til at virke. Her hygger dronning Elizabeth sig gevaldigt med Joe og Jill Biden. Foto: ANDREW PARSONS/DOWNING STREET /
Vis mere

Det var også Joe og Jill Bidens første udlandstur som USA's nye præsidenpar, og ifølge Daily Mail hyggede parret sig gevaldigt med dronning Elizabeth.

Men briterne havde også en anden agenda. Den royale charmeoffensiv skulle sikre en ny handselsaftale mellem Storbritannien og USA. De vil også gerne have åbnet en rejsekorridor mellem England og USA uden coronarestriktioner.

Dronning Elizabeth er den længst siddende britiske monark nogensinde.

For nylig mistede hun sin mand igennem 70 år, prins Philip, der døde som 99-årig den 9 april.