Lige siden Dronningens gemal satte sine første fodspor på dansk grund har hans popularitet bølget fra de højeste tinder til de dybeste dale. Men Henrik selv har ikke ændret sig en tøddel. Han er stadig den samme franske kosmopolit, der nægter at lade konformitetens spændetrøje hæmme ham i sit virke som prinsgemal.
Kort før jul sidste år gjorde prins Henrik det igen.
Han fik os alle sammen til at måbe, da billedet af en vinterklædt prins med pelshue og et bredt smil i selskab med fire udenlandske venner spontant gik tur på Christiania og velvilligt stillede op til fotografering, når christianitterne bad om det.
Dén var der ikke mange, der havde set komme. Men for dem, der står ham nær, kom det meget ukongelige besøg ikke som en overraskelse.
For sådan har prins Henrik nemlig altid været, det uforudsigelige medlem af det danske kongehus, som altid har formået at overraske danskerne. Fordi han er, som han er. Det har på skift begejstret og mest forarget gennem de 47 år, onsdagens 80 års fødselar har været en del af det danske kongehus.
Excentrisk kultfigur
Men i det sidste års tid har prins Henrik fået en hel renæssance.
- Prinsgemalen er næsten blevet kult blandt unge mennesker, fordi han netop er ligeglad med, hvad omgivelserne tænker om ham. Dét, at han besøger Christiania spontant, men også at han er excentrisk og gør noget anderledes, end vi er vant til herhjemme, gør ham til kult, mener kongehuseksperten Lars Hovbakke, der er historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet.
Det samme er Prinsgemalens to sønner inde på i et stort interview med Billed-Bladet, hvor de især fremhæver deres fars meget lidt kongelige besøg i fristaden.
- Da han i vinter tog til Christiania og improviseret gik igennem… da blev han kult. Han er nysgerrig og samtidig rund, siger kronprins Frederik i interviewet, hvor ingen af de to prinser lægger skjul på, at de er stolte af deres far.
Ægte beundring
Det er ikke kun spadsereturen gennem Pusherstreet, der har givet Henrik kultstatus blandt mange unge. Esben Bjerre og Peter Falktoft, værterne på P3-radioprogrammet ’Monte Carlo’, har også næret prinse-kulten, når de har læst Prinsgemalens madopskrifter op i æteren.
Prins Henrik: Her er billederne vi aldrig glemmer
- Vi elsker prins Henrik, fordi han på alle måder hviler i sig selv. Nogen tror måske, det er for sjov eller med en ironisk distance. Men intet kunne være mere forkert. Vi holder fantastisk meget af hans humør, hans videbegær og i særdeleshed hans facon, skriver Esben Bjerre i en begejstret mail til BT, om hvorfor programmet er så vilde med Prinsgemalen.
- Han er aldrig bange for at træde ud af rollen som prinsgemal og give den som entertainer. Og så må vi bare bukke i beundring for en mand, som taler fem sprog, uddyber Esben Bjerre.
Røre i andedammen
Men lige så begejstrede danskerne kan blive over, at prinsgemalen viser fire udenlandske venner rundt i den kontroversielle fristad, lige så meget kan han oprøre de selv samme sind. For hvad lignede nu det, da Henrik for 12 år siden talte ud i BT, om hvordan han følte sig forbigået og ikke ville finde sig i at være nummer tre i det royale hieraki. Han ville i stedet sidestilles med Dronningen…
- Det paradoksale er, at han egentlig havde været relativt populær op til. Det var først, da han begyndte at tale om, at danskerne ikke forstår hans situation, han blev upopulær, lyder det fra Lars Hovbakke, der kalder prins Henrik for ’overraskelsesprinsen’, mens danskerne nådesløst døbte Henrik ’Tudeprinsen’ efter interviewet i BT.
Siden fik Henrik uden ballade indført, at han fremover skulle tituleres prinsgemalen. Den nye titel var for at udefrakommende kunne se, at der er forskel på at være Prinsgemal til den danske dronning og en prins Felix.
C’est la guerre
Danskerne har haft næsten et halvt århundrede til at acceptere den rebelske prinsgemal. Og selv om det for mange har været en svært at se Dronningens gemal iført lange, røde jagtstrømper og en generelt flamboyant tøjstil, så er det gledet ned. Det er hans tykke, franske accent til gengæld ikke. Den kritik er prinsen sig selv smerteligt bevidst om.
I bogen ’Enegænger’ skrevet af journalist og tv-vært Stephanie Surrugue siger Prinsgemalen selv, at det er på sproget, danskerne først og fremmest bedømmer, om en udlænding er blevet (helt) integreret.
’Det er sproget, der afgør, om danskerne vurderer, at udlændinge er blevet danske. Ikke deres statsborgerskab eller deres indsats i det danske samfund. Afgørende er sproget’, som Prinsgemalen forklarer det i bogen.
I skrivende stund befinder den danske prinsgemal med de franske aner sig på sit fædrelands grund, Det er nemlig på regentparrets franske vinslot, Château de Cayx, at selve 80 års fødselsdagen bliver holdt i familiens skød onsdag 11. juni.
