33-årig mand anholdt: Planlagde prinsessemord
På to økser var der blandt andet indgraveret ordene »Mossad« og nazihilsenen »Sieg Heil« ifølge mediet.

På to økser var der blandt andet indgraveret ordene »Mossad« og nazihilsenen »Sieg Heil« ifølge mediet.

På en håndskrevet seddel stod der angiveligt navene på prinsesserne og ordet »blodbad«.
En 33-årig mand er blevet anholdt for ifølge politiet at have planlagt at dræbe de hollandske prinsesser Catharina-Amalia og Alexia.
Det skriver The Telegraph.
Manden, der blev anholdt i Haag i februar, blev ifølge mediet fundet med to økser, hvor der var indgraveret ordene »Alexia«, »Mossad« og nazihilsenen »Sieg Heil«.
Prinsesserne er de to ældste døtre af kong Willem-Alexander og dronning Máxima.
Videre lyder det, at manden skal for retten mandag til et indledende retsmøde. Sagen behandles senere i retten i Haag.
Ifølge det norske Se og Hør er det ikke første gang, at prinsesse Catharina-Amalias sikkerhed har været i fare.
I 2022 mistænkte hollandsk politi, at en udenlandsk mafiagruppe planlagde at kidnappe hende.
Dengang var hun kun lige startet på universitetet i Amsterdam, da politiet beordrede hende til at forlade campus og vende tilbage til de royale gemakker.
Det kom dog frem, at hun i stedet flyttede til Madrid på grund af truslerne.
To år senere vendte hun tilbage til Holland med ekstra sikkerhedsforanstaltninger.
»Jeg savner mit normale liv, livet som studerende. At kunne gå ud på gaden og i butikkerne,« sagde hun dengang ifølge mediet.