Prins Joachims og grevinde Alexandras ældste søn, prins Nikolai, flytter hjemmefra til august.

Her begynder den 14-årige prins, der fylder 15 den 28. august, nemlig i 10. klasse på kostskolen Herlufsholm Skole på Sydsjælland. Det oplyser Hoffet på dets hjemmeside.

Prins Nikolai, der altså afslutter sin 9. klasse på Krebs’ Skole på Østerbro i København i juni, bliver ifølge politiken.dk det første er af de kongelige børn, der skal gå på en dansk kostskole i 10. klasse.

De kongelige til repremiere på 'Den standhaftige tinsoldat'

Prinsen har valgt lidt af et år at lade sig indskrive på skolen på. Den traditionsbundne kostskole fylder nemlig 450 år den 23. maj næste år, fremgår det af skolens hjemmeside. Og jubilæet skal markeres hele skoleåret igennem.

Skolen har cirka 625 elever, hvoraf de 275 er kostelever.

Prins Nikolai er nummer syv i den danske tronfølge efter sin onkel, kronprins Frederik, sine fire fætre og kusiner samt sin far, prins Joachim.