Tove Lo viste torsdag aften endnu en gang bryster på en dansk festival.
Det skete på Tinderbox i 2017, på NorthSide i 2019, og på årets Roskilde Festivals Orange scene gjorde hun det endnu engang under sit store hit 'Talking Body' – denne gang iført en sort nettrøje.
35-årige Tove Lo, der er blandt andet er kendt for numre som 'Habits (Stay High') og 'Heroes' er med årene blevet et feministisk ikon, der vil gøre op med seksualiseringen af kvindekroppen.
I forbindelse med sin koncert på Tinderbox i 2019, fortalte Tove Lo imidlertid under et interview med DR, at hendes brystvisning er blevet mere politisk, end hun egentlig selv opfatter det.

Hun kan bare godt lide at have friheden til at tage trøjen af, hvis det er det, hun har lyst til, forklarede hun og tilføjede, at det var noget, der opstod ved et tilfælde:
»Jeg begyndte at flashe for flere år siden. Jeg havde en top, som havde en slids ved brystet, og så faldt mit ene bryst ud ved en fejl, og alle heppede bare og flashede tilbage. Så folk synes, det var cool, og så begyndte jeg bare at gøre det til flere og flere optrædener.«
Tove Lo fortalte i samme forbindelse, at det derfor kan gøre hende træt, hvis folk skal seksualisere hendes lille koncertpåfund.
»Jeg bestemmer, hvad jeg vil gøre med min krop. Det skal jo netop ikke være seksuelt, men bare noget, jeg gør for sjov.«
Da Tove Lo på Roskilde Festival hev op i trøjen medførte det et kæmpe jubelbrøl fra publikum, hvor flere blandt de forreste rækker lod sig inspirere og gjorde det samme.
Se med i videoen øverst.
Her kan du følge B.T.s liveblog fra årets Roskilde Festival.