Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mandag bugnede Roskilde Festival – som vanligt – med fest og farver. Et sted nåede festen dog et helt særligt højdepunkt.

Til lyden af en sækkepibe og en Soundboks, der bragede med hård bas, spankulerede hundredvis af glade festivalgæster med i det optog, der hurtigt blev dannet.

I front gik Lina Rafn og Paw Lagermann, der som bekendt udgør bandet Infernal – og de to havde en helt særlig mission.

De skulle nemlig et smut forbi 'Camp Infernal', der – som navnet antyder – har dedikeret deres lejr til bandet.

Lina Rafn og Paw Lagermann indtager Roskilde.
Lina Rafn og Paw Lagermann indtager Roskilde.
Vis mere

»Out of nowhere, så kommer de med sækkepibe og flag – hele lortet,« fortæller Mads Buhl, som er en del af Camp Infernal, til B.T. i kølvandet på besøget.

»Det var så vildt. Der var jo 200 mennesker, der fyrede den af. Det var skønt, hun ville komme forbi vores camp.«

Faktisk er det ikke første gang, at Lina Rafn og Paw Lagermann har lagt vej forbi Camp Infernal.

I 2019, da Roskilde Festival senest blev afholdt, havde Mads Buhl på forhånd rakt ud til sangerinden og efterspurgt merchandise til lejren.

»Så sagde hun: 'Ja, vi fylder en stationcar med merch og så kører vi forbi',« fortæller Mads Buhl.

Som sagt, så gjort. Men heller ikke i år kom bandet tomhændet forbi campen.

Med sig havde de nemlig adskillige kasser af deres egen øl, Infernøl, som de delte ud til de mange fans, der lynhurtigt opsnappede kendisserne i menneskemængden.

Andre læser også